Så er man vist for god en kunde

Da jeg først på formiddagen var i Super Brugsen for at købe ind til de næste dages måltider, kommenterede slagtersvenden Jesper min hoste og sagde, at det lød bestemt ikke godt. Jeg fortalte ham kort om forløbet, og hvad jeg indtil videre er blevet undersøgt for. Jeg sluttede af med at fortælle ham, at både min egen læge og lægen på sygehuset konkluderede, at jeg er et mystisk tilfælde.

Og mon ikke slagtersvenden fortsatte med at sige: "Det behøver du da ikke gå til læge for at få at vide, det kunne jeg sgu da godt have fortalt dig". 

Juleaften

Vi tilbragte juleaften hos Morten, Jeanette og drengene i Lyngby sammen med Grethe og Jeanettes mor og mormor.

Grethe spiste frokost her, inden vi først på eftermiddagen kørte til Lyngby, hvor vi nød en kop kaffe med småkager inden juleræset gik løs.

Morten havde haft travlt i køkkenet med andesteg, flæskesteg og medisterpølse. Han har siden barn ment, at det er en tradition med de tre ting juleaften, og det følger han pænt op på, nu hvor han selv står for maden. Jeanette havde dækket flot bord med lyskæde.

Sjældent har jeg set så mange julegaver, de kunne langtfra være under træet, så da dansen var slut, blev der hentet pakker fra hid og did, og der gik et par timer med at åbne pakker.

Så var der ro til lidt kaffe og julegodter, indtil det bankede på døren, og selve julemanden kom forbi med gaver til børnene. 

Vi var hjemme lidt over midnat.

Selv fik jeg fire og en halv julegave: Fra Viborg-børnene en dejlig flaske whisky, fra Lyngby-børnene et flot glas til samme whisky - med mit navn og fødselsår indgraveret. Fra Loke en lille robot og fra svigermor en økonomisk håndsrækning til et par nye sko.

Den halve gave skal deles med Susanne. Den var fra Lyngbyerne og er et gavekort til en brunch.

Fødselsdag hos Thea

Thea fylder 10 år i dag og havde inviteret på eftermiddagskaffe og aftesmad. Vi fulgtes i toget med Grethe, og det passede fint med at vi var fremme, netop som familien var hjemme efter juleafslutning i skole og børnehave.

Vores gave til Thea var også i år en kalender med billeder af hende selv - dels feriebilleder, dels billeder fra hendes håndboldtræning og kampe.

Men der var mange andre gaver, blandt andet en ny skoletaske, et nyt pennalhus, en håndbold og et halstørklæde fra Viborg HK. Der var også lidt kontanter, så mon ikke Thea er at finde på shopping i morgen?

Der var kaffe med ikke færre end to kagekoner, så der var lidt at vælge mellem.

Thea havde fået den lokale slagter til at lave en kæmpestor pålægsmand med otte forskellige slags pålæg, og derudover serverede hun hotdogs med røde pølser og alt, hvad dertil hører.

Hjalte på ferie

Så er det Hjaltes tur til at komme på ferie. Han kom sidst på eftermiddagen i går, kort tid før aftensmad og finale i kvindehåndbold. Da håndbold var slut, ville Hjalte gerne se noget med dyr, så vi fandt en udsendelse med geparder, zebraer, sjakaler og mange andre dyr.

Han holdt ud til klokken var over otte, og ti minutter efter putning sov han som en sten. I morges sov han til klokken halv otte.

Lige nu er han med sin farmor på besøg på Koltgaarden, hvor de gamle er helt vilde med hans gode humør og røde hår. Bagefter skal de i Super Brugsen og købe middagsmad.

Eftermiddag: Så er vi kommet i julehumør

SAMKA - den sejler bare

I dag åbnede jeg den første julegave i år. Jeg vidste, hvad der var i pakken, for det er mig selv, der er giveren. Det er den lille bog "SAMKA - den sejler bare", udgivet i år af Marstal Søfartsmuseum.

Jeg fattede kærlighed til skibet, da jeg besøgte det i oktober, da det var i Aarhus med udstillingen "Bibiana - kunst i børnehøjde". Skipperen gav mig en fin rundvisning, hvor jeg så stort set alt af det smukke og velholdte skib, bygget i 1956 til Arne Flyvbjerg i Nørresundby.

Jeg glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med bogen. Indtil nu har jeg kun bladret den igennem. Der er billeder fra dengang skibet var i fart med laster - mange slags laster - både indenrigs, i Nordsøen og i Østersøen. Der er billede af skibets gudmoder, rederens 11-årige datter Ane Mette. 

Og så er der masser af billeder fra nyere tid, hvor skibet både bruges som lastskib og som ramme om forskellige projekter og udstillinger som for eksempel "Bibiana" og tv-serien "Puk og Herman stævner ud" i 2014, hvor skibet besøgte mange af de danske øer og mindre havne. 

Der er også et billede, hvor "Samka" er med til at byde Mærsk-nybygningen "Marstal Mærsk" velkommen. Det foregik også i 2014, men containerskibet var naturligvis alt for stort til at kunne anløbe Marstal, så det hele foregik på reden.

En ting, som lige fangede mig, da jeg bladrede i bogen, var et brev fra 1961, hvor A. P. Møller skriver til "Samka"s reder og beder ham ændre skibets blå farve, da Hr. Møller hævder at have eneret på den. Det fremgår sikkert af bogen, om "Samka" måtte bøje sig for den store reder. 

Host

Jeg hoster stadig, og bortset fra besøg hos lægen er det meget sparsomt, hvor meget jeg har været ude. Mine lunger er blevet røntgenfotograferet, jeg har fået antibiotika, selvom der ikke var påvist lungebetændelse, jeg er blevet podet for at se, om jeg skulle have kighoste. Alt sammen uden det store resultat.

Næste skridt bliver en scanning af lungerne og en stor undersøgelse på lungemedicinsk afdeling på Århus Sygehus. 

Men indtil videre hoster jeg videre - Gudskelov ikke om natten, så vi får begge en nogenlunde hæderlig nattesøvn.

Snesejler 1-2-mange

I 2010 udgav Willy Brorson bogen "Snesejler", hvor han selv og flere andre fortæller om deres tid som søfolk i ØK. Jeg har bogen og har læst den to-tre gange.

I går blev jeg opmærksom på, at samme Willy senere har udgivet "Snesejler" 2,3,4 og 5. Bøgerne kan erhverves som e-bøger på saxo.dk og koster gratis. Her til morgen hentede jeg dem hjem.

Det ser ud til, at der er virkelig meget at læse, så det glæder jeg mig til.

I den første bog er det som skrevet søfolk, der fortæller om deres tid om bord i ØK. Dog med en enkelt undtagelse: et kapitel er skrevet af en passager, en ung mand, som sammen med sin hustru og et-årige søn var med "Patagonia" fra Rotterdam til Melbourne.

De sidste to uger af rejsen foregik i storm, hvor skibet gyngede kraftigt. I den periode lærte den lille dreng at gå, og det gik rigtig fint på trods af søgangen. Men, men, men - da familien kom i land i Melbourne, kunne knægten pludselig ikke gå mere. Han havde vænnet sig til det gyngende dæk og kunne nu slet ikke finde ud af at gå med fast grund under fødderne. Men, mon ikke han lærte det alligevel?

Julebag

Så er Susanne igang med julebagningen - hendes vaniljekranse. Denne gang efter samme opskrift som sidste år og forrige år og alle de andre år.

Et forsøg i weekenden med en ny opskrift faldt ikke heldigt ud, så det bliver dem her fast.

Kold, men smuk morgen

For første gang siden søndag har jeg bevæget mig ud i det virkelige liv. Og det gik ikke så godt som håbet, kulden er ikke god for min hoste. Det var kun et kort smut i Super Brugsen efter margarine til Susanne kagebagning samt en portion suppe til mig selv i aften. Og så selvfølgelig mine helt uundværlige Dulcita-tomater.

Mens jeg ventede på bussen, nød jeg den flotte solopgang.

I eftermiddag kommer Loke og Hjalte. De skal være her til i morgen. Det bliver så Susanne, der skal købe ind i morgen, hvor vi har et skrabelod, som giver 20 % rabat. Det er da også værd at tage med.