Susanne har været på arbejde, så jeg har været mutters alene i aften. Det har jeg prøvet før på en juleaften, og det gør mig ikke noget.
Min aftensmad blev opvarmet and og opvarmet sovs fra i aftes med brasede kartofler samt et glas rødvin. Da Susanne kom hjem, nød vi en rejemad, inden vi pakkede gaver ud. Susanne vandt tjansen med at dele pakker ud i år. Hun fik fire bøger, selv fik jeg bogen "Danskere før og nu", en dejlig flaske Mauritius Rom samt en "Sixpence".
Sixpencen har jeg længe ønsket mig, men Susanne har altid sat sig imod, at jeg købte sådan en. Nu har hun selv - for sin mor - købt den til mig. Mon nogen har påvirket hende?
Stort og småt om min hverdag, min familie, mine interesser - og indimellem lidt nostalgi.
mandag den 24. december 2018
Juleaften
søndag den 23. december 2018
Lillejuleaften
Vi legede juleaften i aften, da Susanne skal arbejde både i morgen aften og tirsdag aften. Susanne lavede en lækker andesteg med hvide og brune kartofler.
Der er pænt meget tilbage, så jeg også kan nyde andesteg i morgen aften.
Der er pænt meget tilbage, så jeg også kan nyde andesteg i morgen aften.
lørdag den 22. december 2018
Til fødselsdag hos Thea
I torsdags blev Thea 11 år. I den anledning havde hun inviteret til brunch i dag klokken 10. Vi ankom med Arriva og havde på forhånd bestilt en taxa til at køre os fra stationen og hjem til Thea og hendes familie.
Thea serverede forskelligt frugt, pålæg, ost, pølser og scramblede æg. Udover os var Morten, Hjalte, Loke, Jasmin, Britta, Niels og Grethe med. Lidt af tiden også Theas veninde Astrid, som havde sovet der i nat.
Til kaffen fik vi hjemmebagte vandbakkelser med flødeskum, hjemmebagte pebernødder samt julegodter.
Vi vendte hjem med Arriva klokken 1523, og for en sjælden gangs skyld var toget forsinket, dog kun godt 10 minutter.

onsdag den 19. december 2018
Koldt bord
Susanne havde inviteret sin veninde Grethe fra Kolt til frokost i dag og mente, at det kunne være hyggeligt med koldt (!) bord. Hun havde derfor dækket op på terrassen.
Det var dog kun for at holde maden - blandt andet stegte sild og hjemmelavet karrysalat - kold, indtil den skulle spises.
Det var dog kun for at holde maden - blandt andet stegte sild og hjemmelavet karrysalat - kold, indtil den skulle spises.
lørdag den 15. december 2018
Hjalte har overnattet
Hjaltes mor skulle til julefrokost og hans far på arbejde, så vi havde aftalt, at de kunne parkere Hjalte hos os fra i går til i dag.
Farmoren havde sørget for indkøb af fredagsslik, og Hjalte og jeg hyggede os med aftensmad. Man må sige, at drengen forstår at variere sin aftensmad: denne gang skulle der ikke ristede løg på leverpostejsmadderne, kun remoulade.
Hjalte sov til klokken syv. Efter morgenmad var han og Susanne på apoteket i Viby, og der blev købt en lille pose lørdagsslik.

onsdag den 12. december 2018
Frokost hos Yrsa
I dag blev dagen, hvor vi fortsatte traditionen med at mødes med Susannes tidligere kollega Mogens og tidligere chef Yrsa fra "Stiften". Det var Yrsas tur, og hun havde valgt at lave en fin julefrokost til os. Yrsas ven Leif var naturligvis også med til frokost.
Jeg var træt og tog hjem ved 17-tiden, men Susanne sidder deroppe hos Yrsa i Kolt endnu eller hjælper måske til med at rydde af og vaske op.
Jeg var træt og tog hjem ved 17-tiden, men Susanne sidder deroppe hos Yrsa i Kolt endnu eller hjælper måske til med at rydde af og vaske op.
tirsdag den 11. december 2018
Julebuffet på Peter Gift igen
For anden gang nød jeg Peter Giftes julebuffet, i dag sammen med min skolekammerat Torben. Der var ikke ændret på buffeten siden sidst. Vi nød en "Julefred" (som den søde tjenerinde ganske vist kaldte "Julefryd") fra Thisted Bryghus samt en snaps til maden.
Efter min mening er den bedre end juleøllen fra Aarhus Brygsom, men smag og behag er jo forskellig.
Efter min mening er den bedre end juleøllen fra Aarhus Brygsom, men smag og behag er jo forskellig.
Etiketter:
julebuffet,
Julefred,
Peter Gift,
Thisted Bryghus
søndag den 9. december 2018
Vanillekranse
Allerede inden morgenmaden gjorde Susanne klar til at bage årets vanillekranse, og da jeg kom hjem efter indkøb i Brugsen, duftede der lifligt i hele hytten. Det blev til pænt mange.
De er nu prøvesmagt og fundet i orden.
De er nu prøvesmagt og fundet i orden.
lørdag den 8. december 2018
På besøg i Viborg
Kenneth ringede forleden og spurgte, om vi havde lyst at rejse til Viborg og se viborgernes nye køkken og stue. Det havde vi, det blev i dag.
Netop på grund af køkkenbyggeriet er det nogen tid siden, vi har set ungerne, så der var mange ting, som vi skulle se inde på værelserne. Hvert barn havde lavet et lille kagehus, og de stod nogenlunde endnu - undtagen Mariusses, som stille og roligt kollapsede, mens Thea og jeg stod og så på.
Emils og Theas huse så pæne ud endnu - det skal dog siges, at det gjorde de ikke sidst på eftermiddagen.
De kære børn har mange julekalendere. Emils lå flot lagt op på gulvet på hans værelse.
Marius lokkede sin farfar til at male lidt i en lille malebog fra Sunset Boulevard.
Til frokost fik vi flæskestegsburgere med diverse tilbehør, lækkert. Vi var med et DSB-tog hjem sidst på eftermiddagen. Hele dagen oplevede vi kun gråt og vådt vejr.
Netop på grund af køkkenbyggeriet er det nogen tid siden, vi har set ungerne, så der var mange ting, som vi skulle se inde på værelserne. Hvert barn havde lavet et lille kagehus, og de stod nogenlunde endnu - undtagen Mariusses, som stille og roligt kollapsede, mens Thea og jeg stod og så på.
De kære børn har mange julekalendere. Emils lå flot lagt op på gulvet på hans værelse.
Marius lokkede sin farfar til at male lidt i en lille malebog fra Sunset Boulevard.
Til frokost fik vi flæskestegsburgere med diverse tilbehør, lækkert. Vi var med et DSB-tog hjem sidst på eftermiddagen. Hele dagen oplevede vi kun gråt og vådt vejr.
tirsdag den 4. december 2018
Fede lastbiler
Jeg havde et ærinde i Aarhus i dag og havde på hjemturen lidt ventetid på en bus. Jeg brugte ventetiden til at tage nogle billeder af lastbiler.
Det kan jeg simpelthen ikke lade være med.
Det kan jeg simpelthen ikke lade være med.
søndag den 2. december 2018
Det'Sørme, det'snart, det'jul
Højtiden nærmer sig, og Susanne er som sædvanlig med helt fremme. Sammen med Hjalte satte hun julebyen op sidste weekend, og i dag kom adventslysene på bordet. I år er de så smarte, at vi ikke når at brænde nummer 1 og 2 ned, inden de andre brændes ned.
Nummer 1 er nemlig noget større end nummer 2, som igen er noget større end nummer 3, som igen er noget større end nummer 4.
Udover adventslys er kirken med lys også sat frem. Og så er der kommet en hel ny julekugle i huset. Fordi Susanne var så flink at forny sit abonnement på Familie Journal, har hun modtaget en flot julekugle.
Den er jeg sikker på, hun bliver meget glad for.
Nummer 1 er nemlig noget større end nummer 2, som igen er noget større end nummer 3, som igen er noget større end nummer 4.
Den er jeg sikker på, hun bliver meget glad for.
onsdag den 28. november 2018
Julebuffet på Peter Gift
For længe siden aftalte vi med Britta og Niels, at vi i dag skulle mødes til julebuffet på Peter Gift. Sidste år gik det i vasken, da jeg havde det skidt, men i år gennemførte vi det.
Som tidligere år en fin julebuffet med lækre retter: blandt andet tre slags sild, fiskefileter, sylte, medisterpølse, tarteletter, leverpostej, ost, frugt og ris a la mande.
Vi gik bestemt ikke sultne derfra.

søndag den 25. november 2018
Musen har været her
En stor del af dagen i dag er gået med at klippe endnu flere små papirstykker. Der er nu to poser fyldt, som Hjalte glæder sig til at vise sin mor i morgen.
Susanne var til banko hele eftermiddagen, mens Hjalte klippede videre og så lidt på Ipad.
Jeg så, at der var klippet i voksdugen og spurgte Hjalte, om det var noget han kendte til.
Det var det ikke, men han vidste godt, hvem der havde gjort det. Så nu bliver det ikke sjovt for musen, næste gang vi ser den.
Susanne vandt ikke noget til banko.

lørdag den 24. november 2018
Hjalte på ferie
Hjalte tog sin farmor med på tur i formiddags. Farmoren havde planlagt en tur til Nordcenter Stor, hvor de kunne se på nisser, men Hjaltes tålmodighed rakte ikke til så lang en tur, så de endte i Salling Stormagasin. Her kunne de se på nisser og Legoby. Farmor spenderede en lille træk-op-bil til Hjalte. De købte kager med hjem til eftermiddagskaffen.
Efter frokost - som for Hjaltes vedkommende bestod af tre store pandekager - hyggede Hjalte sig med Ipad og Paw Patrol.
Senere blev det til Onkel Reje og andre gode venner på Ramasjang.
Efter aftensmaden ville Hjalte gerne tegne, men da han fandt en saks i kassen med tegnesager, ville han hellere klippe. I løbet af en god time klippede han et par hundrede stykker papir på cirka 1·1 centimeter. Da Hjalte var overbevist om, at hans mor gerne vil se dem, lagde vi dem forsigtigt i en lille pose, så han kan få dem med hjem. God fornøjelse Jeanette!
Hjalte blev puttet ved 19-tiden, hvor vi gamle så de danske håndboldpiger tabe 28-22 til de norske håndboldjenter.

Nordcenter Stor,
Onkel Reje,
pandekager,
Paw Patrol,
Ramasjang,
Salling
fredag den 23. november 2018
Hjalte juler
Hjalte skal være hos os et par dage, mens hans forældre lægger nyt gulv. Han kom sidst på formiddagen, og efter en meget tiltrængt frokost - "Jeg er suuuulllten" - hjalp han sin farmor med at bygge juleby.
Efter arbejdet med julebyen blundede Farmor lidt i lænestolen, mens Hjalte lånte hendes Ipad og så et eller andet med kaudervælsk tale.
Inden aftensmaden blev årets julekataloger studeret grundigt.
Der er mange juleønsker deri!

Generalforsamling
Aarhus Søhistoriske Selskab havde indkaldt til generalforsamling i aftes. Den blev for første gang afholdt i KlosterCaféen i Klostergade. 49 medlemmer deltog i den indledende spisning, der fulgte traditionen med en sildemad, efterfulgt af skipperlabskovs med tilbehør.
Efter spisning blev generalforsamlingen afviklet i god ro og orden. Tre bestyrelsesmedlemmer og en revisor var på valg, alle modtog genvalg. Regnskab og budget blev godkendt uden indvendinger.
Efter generalforsamlingen holdt Kaare Kristensen et spændende foredrag om Tordenskjold. Levende fortalt med masser af billeder og tegninger.
Det er bestemt ikke sidste gang, vi laver et arrangement i KlosterCaféen.

torsdag den 15. november 2018
En tur på havnen
Jeg benyttede det flotte formidagsvejr til en tur på havnen, hvor første besøg gjaldt to Svitzer-slæbebåde, "Svitzer Madeira" og "Svitzer Mars". De venter måske på at skulle supplere havnens slæbebåde med at få "Magleby Mærsk" ud i nat, men hvorfor der skal fire bugserbåde til i dette flotte vejr, ved jeg ikke. Det kan også være, de skal assistere ved den bulk carrier, som forventes ankomme i aften. Den skal losse majs. En tredje mulighed er, at de afventer at skulle bugsere et skib til Studstrup.
Jyllands-Postens nye domicil ser efterhånden ud af noget. Eller af meget.
De fire miljøskibe "Marie Miljø", "Mette Miljø", "Gunnar Seidenfaden" og "Gunnar Thorson" lå alle ved 10-meterkajen. Jeg kan forestille mig, at de skulle lave en øvelse senere på dagen. Her til aften ligger de ud for Djursland.
Fra Søndre Mole var der flot kig til Dokk1, Pakhus 13, Toldboden, Katedralskolen og bag det hele Domkirken.
Tæt på Dokk1 svømmede to andepar og nød solen.
Efter at have forrettet min nødtørft i Dokk1 gik turen hjem med Letbanen til Øllegårdsvej og videre med 1Aeren til den ventende formiddagskaffe.
Se alle dagens billeder i dette Flickr-album

DOKK1,
Jyllands-Posten,
Magleby Mærsk,
miljø,
Svitzer
onsdag den 14. november 2018
Først til mølle
Den Gamle By har lagt et par billeder på Facebook fra boglanceringen i går. Jeg forsøgte at finde mig selv på billedet, men kunne ikke -
- men her er så årsagen: Jeg var den første ved standen til at købe bogen.
Jeg nåede det, inden forestillingen - så var jeg fri for at stå i kø efter forestillingen.
- men her er så årsagen: Jeg var den første ved standen til at købe bogen.
Jeg nåede det, inden forestillingen - så var jeg fri for at stå i kø efter forestillingen.
Stol trygt på mig
Jeg har engang set et ordsprog, der hedder "Stol aldrig på et menneske, der ingen bøger har". Jeg kan med god samvittighed sige, at I kan stole trygt på mig.
I dag modtog jeg endnu en bog: Palle Fogtdals "Fotografier jeg altid vil huske" - der er 500 af slagsen.
Der er gamle billeder, der er nye billeder, der er billeder af adel og borger, præster og bønder, glæder og sorger og dyder og synder, voksne og børn, cykler og tog - her er de alle i samme bog.
Når man som jeg elsker at se på "døde" billeder fremfor film og videoer, så er der her basis for mange timers bladren. Jeg har ikke tænkt mig at bruge billederne som inspiration til selv at fotografere; her holder jeg på, at man skal fotografere og vise sine billeder på den måde, der svarer til ens interesser og temperament.
I dag modtog jeg endnu en bog: Palle Fogtdals "Fotografier jeg altid vil huske" - der er 500 af slagsen.
Når man som jeg elsker at se på "døde" billeder fremfor film og videoer, så er der her basis for mange timers bladren. Jeg har ikke tænkt mig at bruge billederne som inspiration til selv at fotografere; her holder jeg på, at man skal fotografere og vise sine billeder på den måde, der svarer til ens interesser og temperament.
tirsdag den 13. november 2018
Boglancering
Stadsarkivet havde inviteret til lancering af den tredie bog i serien "Aarhus i årtier" - den der omhandler 1970'erne. Det foregik på Rampen i Dokk1. Bogens forfattere fortalte om hver deres afsnit i bogen og viste tilhørende billeder.
Bogen var til salg, og efter lidt vrøvl med dankort-maskinen lykkedes det mig at købe et eksemplar.
Efter lidt aftensmad herhjemme er det nu tid til at bladre bogen igennem og nyde billederne.
Indsamling af materiale til bogen om 1980'erne er indledt.
Efter lidt aftensmad herhjemme er det nu tid til at bladre bogen igennem og nyde billederne.
Indsamling af materiale til bogen om 1980'erne er indledt.
Abonner på:
Opslag (Atom)