Det var meningen, at vi i dag skulle have været til kombineret påskefrokost og fødselsdage hos Britta og Niels i Grønbjerg, men de ligger begge med influenza, så de måtte desværre aflyse.
Helt snydes for frokost ville vi andre dog ikke, så sammen med Morten og Jeanette aftalte vi at mødes hos Kenneth og Christina i Viborg og spise frokost der. Det blev til en lækker frokost med røde sild, hvide sild, stegte sild, lune fiskefileter, flæskesteg, frikadeller samt lun leverpostej med bacon og champignons.
Børnene hyggede sig både ude og inde - begge steder med hver sin slags fodbold og ellers med leg og hygge.
Da vi var hjemme ved aftenstid var vi trætte og havde ikke den helt store sult efter dagens påskebord.
Stort og småt om min hverdag, min familie, mine interesser - og indimellem lidt nostalgi.
lørdag den 31. marts 2018
Påskefrokost
tirsdag den 27. marts 2018
Emil som medløber
Det danske herrefodboldlandshold spiller lige nu landskamp mod Chile. Det foregår i Aalborg på en udsolgt AaB-bane.
Emil vandt for et par dage siden retten til at løbe på banen sammen med en af de danske spillere. Behøver jeg sige, at han blev stolt som en pave, eller måske en endnu højere rangerende person?
Vi så med på fjernsyn, og jeg var heldig at få et par brugbare billeder, hvor Emil og de øvrige drenge står sammen med holdet, mens nationalsangen afsynges.
Emil løb sammen med nr. 21 Andreas Cornelius.

Etiketter:
Andreas Cornelius,
Emil,
fodbold,
landshold,
Aalborg
mandag den 26. marts 2018
Loke på ferie
Vi har Loke på ferie. Han kom i lørdags og rejser hjem senere i dag. Farmor havde inviteret ham i biografen og se filmen "Peter Kanin", og det viste sig at være et hit.
I går var Loke med sin farmor på besøg på plejehjemmet, men det var nu lidt kedeligt. Det eneste spændende var åbenbart de to katte "Lille" og hunkatten "Mikkel". I formiddags var han sammen med sin farmor i Viby Centret, hvor han købte nogle fodboldkort for nogle af de penge han fik fra sparesnemanden herhjemme.
Megen tid er gået med både egen og farmors iPad, men det er dog også blevet til nogle kreative tegninger.
Der er ikke sagt mange ord, Loke er bestemt en mand af få ord.

onsdag den 21. marts 2018
Endnu en Sofus
Da min søster Bente læste, at jeg havde fået den lille Sofus (16. februar), kontaktede hun mig og fortalte, at hun havde en større Sofus. Den måtte jeg få, hvis jeg ville. Det ville jeg gerne, og vi aftalte en dag, hvor jeg kunne hente ham.
Lægebesøg og børnepasning kom dog i vejen for de første aftaler, men i dag skete det så. Vi besøgte Bente sidst på formiddagen, og hun trakterede med en brunch med brød, rundstykker, pålæg, leverpostej, pølser og røræg. Virkelig lækkert.
Nu skal jeg så finde ud af, hvor store Sofus kan få en fast plads.

tirsdag den 20. marts 2018
Jordbær med fløde
Super Brugsen annoncerede på Facebook, at Jeanette havde et tilbud på spanske jordbær - 900 gram for 30 kroner.
Jeg var hos lægen sidst på formiddagen og købte en bakke med hjem sammen med lidt fløde.
Bærrene duftede rigtig godt og smagte også godt, men vi var enige om, at de ikke er som de danske. Men de er lidt svære at skaffe på denne årstid.

Ny bog om havnen
M/S Museet for Søfart står bag udgivelsen af bogen "HAVNEN - hvor verden ender og begynder", som netop er kommet i handelen. Jeg bestilte den ved Saxo i lørdags, den blev sendt søndag og den var i pakkeboksen i Super Brugsen i Kolt mandag formiddag. Susanne hentede den i går på vej til arbejde.
Det er ikke Aarhus havn, den handler om, selvom der dog er et enkelt kapitel - bogens mindste - som er fra Aarhus. Det er Karl Nøhrs beskrivelse af en dag på lodsstationen (1984).
Der er mange billeder fra forskellige havne og pladser i hele verden. En del af billederne er fra lokaliteter, som søfolkene oplevede som en del af havnen.

fredag den 16. marts 2018
Brunch og biograftur
I julegave fik vi af Morten og Jeanette et gavekort til en brunch. Det indløste vi i dag på Café Hack ved teateret. Det blev et positivt bekendtskab - en lækker brunch serveret af en sød tjener af hunkøn, suppleret med (for egen regning) en stor kop kaffe og et stort - eller i hvert fald højt - glas orangejuice.
Der var ymer med tilbehør, der var færøsk laks, der var krondyrspølse, der var håndlavet spegepølse fra Fru Møller, der var cremet røræg med bacon, der var lækkert brød samt pisket smør med rødbededrys, der var flere salgs ost og frugt og der var chokolade mousse med passionsfrugt. Lækkert, kan anbefales.
På flere vægge var der billeder af nogle af de mange gæster, som gennem tiden har besøgt cafeen i forbindelse med udsendelserne i radioen - blandt mange andre Flemming Poulsen, Brødrene Olsen, Tina Dickow, Niels Helveg Petersen, Peter AG, Ole Henriksen, Ulrik Wilbech, Søren Ryge, Susse Wold, Stig Elling og Lise Nørgaard.
Efter besøget hos Hack tog vi med letbanen til banegården og begav os til Bruuns Galleri, hvor vi havde bestilt billetter til klokken 14 i CinemaxX til filmen "Så længe jeg lever" om John Mogensen. Vi var der i god tid, så der var tid til at vi kunne tisse af og Susanne kunne købe lidt slik inden forestillingen.
Vi havde ikke helt samme mening om filmen. Jeg må erkende, at den ikke var det, jeg havde forventet - men måske ti gange bedre. Susanne syntes, filmen virkede noget rodet. Det gjorde jeg for så vidt også, men jeg vælger at tage det som udtryk for John Mogensens egen oplevelse af sit privatliv og sin karriere. Men en ting er sikker: Rasmus Bjerg gør det virkelig godt i rollen som John Mogensen.
Skuespillerne til andre roller som f.eks. Jørn Hjorting, Erhard Jakobsen, Johnny Reimar og Four Jacks'ene var virkelig valgt , så de lignede dem, de skulle ligne.
Tak for mad, Morten og Jeanette.

brunch,
Cafe Hack,
CinemaxX,
John Mogensen,
Så længe jeg lever
mandag den 12. marts 2018
En tidsrejse tilbage til 50'ernes Aarhus
Stadsarkivet og Den Gamle By havde inviteret til et arrangement i Dokk1, hvor man fortalte om den første bog i serien "Aarhus i årtier" - bogen om 50'erne, som udkom i 2016. Sidste år udkom bogen om 60'erne. Arrangementet blev annonceret på Facebook, og i løbet af tre kvarter var samtlige billetter solgt. Solgt er måske så meget sagt, for arrangementet var gratis.
Stadsarkivar Søren Bitsch, et par af hans medarbejdere og et par medarbejdere fra Den Gamle By fortalte om bogen og arbejdet med at lave den, og der blev vist en del billeder fra bogen, men også billeder, som ikke var med i bogen.
Det varede et par timer med en lille pause midt i. Da det var slut, tog jeg 12eren fra Europaplads til Park Allé og videre med 1A til Hasselager.
Til efteråret kommer der et lignende arrangement om bogen om 60'erne, og så opfordrede man publikum til at komme med materiale om 70'erne.
Stadsarkivar Søren Bitsch, et par af hans medarbejdere og et par medarbejdere fra Den Gamle By fortalte om bogen og arbejdet med at lave den, og der blev vist en del billeder fra bogen, men også billeder, som ikke var med i bogen.
Til efteråret kommer der et lignende arrangement om bogen om 60'erne, og så opfordrede man publikum til at komme med materiale om 70'erne.
torsdag den 8. marts 2018
Skejby tur/retur
I dag skulle jeg til Skejby for at aflevere blodtryksapparatet fra i går. Fra City til Skejby skete det i et pænt fyldt, næsten overfyldt letbanetog.
Fra toget så jeg denne vinduespudser på en af bygningerne på det tidligere Pier 2.
Han har sikkert både en fin udsigt og en fin indsigt, men alligevel siger jeg: Godt det ikke er mig.

letbanen,
Skejby Sygehus,
vinduespudser
onsdag den 7. marts 2018
Med Lethbanen
I dag var jeg heldig at køre en tur med letbanen - og en tur med Lethbanen.
Jeg skulle møde på Skejby Sygehus klokken 1125 for at få påsat et apparat, som måler blodtrykket i et døgn. Jeg kørte med letbanen derud og var der i god tid. Jeg kom faktisk ind før befalet mødetid.
Efter at det var overstået, gik jeg til stoppestedet men tog mig dog tid til først at tage et par billeder af den gule lægehelikopter. Jeg gik ikke ret meget længere end "Adgang forbudt" for at få et fornuftigt billede.
Og på hjemturen blev det en tur med Lethbanen - altså et togsæt, hvor Jørgen Leth har indtalt annonceringen af stoppestederne.

Lethbanen,
lægehelikopter,
Skejby Sygehus
Abonner på:
Opslag (Atom)