Det er formentlig været en fejl, at vi i torsdags modtog en ugeavis fra en butik, der hedder COOP 365. Vi havde ikke hørt om butikken, men den har to afdelinger i Aarhus - en på Ormslevvej i Viby og en i Vestergade 55.
Et tilbud på trøffelmarineret kalvesteak vakte min interesse. Jeg rejste derfor til Aarhus i dag for at købe et par stykker. Jeg stod af bussen i Emil Vetts Passage og gik gennem Vestergade - min fødegade.
Gaden er fyldt med graffiti af forskellig slags - noget mere dekorativt end andet.
COOP 365 er en rigtig flot butik i den bygning, der for nylig er opført cirka overfor Vesterport. Udover butikken og mange boliger er der en parkeringskælder.
Nu er vi spændte på at smage de der kalvesteaks. Det bliver i morgen; i dag hedder det hjerter i flødesovs med to store svinehjerter, købt i Super Brugsens giftigmontre forleden for 10 kroner.
Der er flere billeder fra Vestergade i dette Flickr-album