torsdag den 19. maj 2022

Kystvejstræf

Det er tre år siden der sidst var arrangeret træf for Kystvejens Venner - træffet var næsten arrangeret i 2020, men måtte aflyses, og i 2021 blev det helt droppet. Men i dag, ved Pøt Mølle ved Hammel, blev det til noget.




Godt 80 tidligere og nuværende Falckfolk - langt de fleste fra den første kategori -  var mødt op til nogle hyggelige timer med oksesteg, hyggeligt samvær og ikke mindst en masse snak.


Der er ingen tvivl om, at deltagerne håber på en gentagelse næste år.

tirsdag den 17. maj 2022

En tur til havnen

Der var indkaldt til bestyrelsesmøde i Aarhus Søhistoriske Selskab klokken 16. Jeg var hjemmefra i god tid og nåede en tur i lystbådehavnen, hvor den hollandske flodbåd "Delfshaven" er på bedding. Det er et af de største skibe, der har benyttet beddingen i lystbådehavnen.




På museet er man stadig i fuld gang med at rokere rundt og fremvise Carl Eriks modeller. 



Man mangler stadig at få styr på de mange hundrede bly-modeller, men mange af færgerne er dog klar til at blive sat i en montre.



Mødet forløb i god ro og orden og sluttede kort før klokken 18.