mandag den 25. december 2023

Juleaften i Viborg

Vi tilbragte juleaften hos Kenneth, Christina, Thea, Emil og Marius i Viborg. Vi tog toget fra Aarhus klokken 1255 sammen med kusine Eva, som skulle holde juleaften hos sønnen Brian i Viborg.

Vi havde alle bestilt værelse på Palads Hotel i Viborg, hvor vi ankom lidt efter klokken 14. Kort efter hentede Kenneth og Emil os, så vi var på Teglbrændervej til eftermiddagskaffe og snolder.

Juletræet var klart og pyntet i stuen.




Kenneth langtidsstegte to ænder til aften - dem nød vi med hvide og brune kartofler, sovs og ribsgelé.



Marius var meget, meget utålmodig for at gå om juletræet, men det lykkedes da.


Vi havde på forhånd bestilt en taxa til at køre os til hotellet. Den kom klokken 22.20. I morges var vi oppe ved syvtiden, og efter at have spist den medbragte yoghurt gik vi i regn og storm til banegården, hvor vi kom med toget klokken 08.11.

En dejlig aften sammen med børnene, dejlig mad, rigtig hyggeligt.


fredag den 23. juni 2023

Tillykke til Thea

Thea er nu færdig med 9. klasse - i dag fik hun sit bevis, og det kan hun sagtens være stolt af. Stort tillykke.


Efter sommerferien starter hun i 10. klasse på efterskole i Ulstrup, det skal nok blive godt.

torsdag den 22. juni 2023

Thea på ferie

Thea havde en aftale med sin farmor om, at de sammen skulle spise sushi i Aarhus. Planen var, at Thea ville rejse til Aarhus i går og hjem igen samme dag. Hun ændrede dog planer og spurgte, om hun måtte komme allerede tirsdag og blive her til onsdag. Selvfølgelig måtte hun det.

Jeg hentede hende på banegården. Aftensmaden bestod af pizza samt jordbær med fløde.


Onsdag formiddag drog pigerne til Aarhus og spiste sushi, mens jeg handlede ind i Føtex i Viby. Ved 14-tiden fulgte Farmor Thea til toget.

mandag den 19. juni 2023

Fotoudstilling

Folkestedet Kolt-Hasselager inviterede i sidste måned lokale amatørfotografer til at indsende et billede med motiv fra naturen i lokalområdet. Hvor mange, man modtog, ved jeg ikke, men 12 billeder er hele denne måned udstillet i cafeen.

Jeg indsendte naturligvis et billede.

For at få et indtryk af, hvad jeg er op imod, besøgte Susanne og jeg i dag cafeen for at se billederne.

Der er opsat en valgurne, så man kan stemme på det billede, men synes bedst om. Det undlod jeg.




Når vi nu var der, benyttede vi lejligheden til at spise dagens middag, som var brændende kærlighed. Vi blev mætte!

mandag den 29. maj 2023

Hjalte og Susanne holdt fødselsdag

Hjalte blev otte år i går og havde valgt at markere både sin og sin farmors fødselsdag i det gule hus i Hammel. Det skete i dag.

Hjalte bestemte menuen, købte ind og sendte så en regning til Farmor.

Det blev til nachos, salat og kyllingetern samt et overdådigt kagebord.


Det blev en hyggedag, det meste af tiden på terrassen.


På vej til bussen hjem stoppede jeg lige ved dette skilt. 


De har store armbevægelser derude i Hammel.

søndag den 14. maj 2023

Emil holdt fødselsdag

Emil blev 13 år forleden og havde i går inviteret på hotdogs og kager.

Hele eftermiddagen blev tilbragt på terrassen i det flotte vejr.

Thea viste os sin udklædning til hendes sidste skoledag i 9. klasse på onsdag - et Rasmus Klump kostume, lånt af en bekendt.


Den bliver sikkert varm at have på, selvom det ikke bliver helt så varmt, som det var i går.

fredag den 12. maj 2023

Forår

Det lune vejr indbød til en formiddagstur i Hasselager Enge - eller hvad området nu hedder.

Det er mælkebøtterne, der præger naturen i øjeblikket. En Fandens blomst, men meget smuk med den prangende gule farve.






Turen endte ved engsøen. Jeg mødte flere mennesker på min tur, men jeg var vist den eneste, der ikke havde hund med.


Se flere billeder i dette Flickr-album

fredag den 5. maj 2023

Milo konfirmeret

I dag blev næstældste barnebarn Milo konfirmeret. Det skete i Kolt Kirke klokken 11. Der var plads i kirken, så Susanne kunne overvære begivenheden, mens jeg blev herhjemme.

Festen blev holdt i et klublokale i Stautrup, hvor der var samlet cirka 40 gæster fra både Masjas og Mortens familie. Vi fik tarteletter til forret og stegt gris til hovedret.




Til kaffen en flot hjemmebagt kage, som ikke lod nogen i tvivl om, at fodbold er Milos store interesse.


Jasmin havde fået lov at parkere sin lille Flora hos os, så vi havde kørelejlighed frem og tilbage i forbindelse med installering og tjek på Floras velbefindende.

tirsdag den 18. april 2023

Forår på vej

Foråret er på vej - jeg gik en lille tur i området og fik et par forårsskud i kassen.





Se flere billeder i dette Flickr-album

onsdag den 12. april 2023

Rådhusparken

Vi skulle mødes med Finn og Ib på Raadhuus-Kafeen klokken 12. Jeg var i god tid og håbede at hilse på min ex-kollega Tim på rådhuset, men han var ikke at træffe. Derfor blev det til en halv times tid omkring rådhuset og i parken.





Se alle billederne i dette Flickr-album

søndag den 9. april 2023

Tur til "Hasselager Engsø" og Lemmingvej

En frisk formiddagstur rundt om "Hasselager Engsø" med blikstille vand. To blishøns hyggede sig ved den ene bred. Da jeg gik ved den modsatte bred, var idyllen væk - de sloges, råbte og skreg.




Der var ikke megen luft til det eneste flag, jeg så på turen (det er påskedag i dag).


På tilbagevejen prøvede jeg at zoome ind på udsigten mod Aarhus. Man kan tydeligt se den forandring, der sker i disse beton- og glastider.



Sidste stop var den nye bro ved Lemmingvej - den er da blevet flot.


Langs banen er nu opstillet stolper til at bære el-ledningerne til toget engang i fremtiden.


Arbejdet med dem har givet os en del larm i nogle nætter, men nu er det forhåbentlig overstået.

Fødselsdag hos Loke

Loke fyldte 12 år i torsdags. Det havde han valgt at markere for familien i går, hvor han serverede kaffe, kager, rabarberkage og hjemmebagte boller. 

Hans gave fra familien var en mazarinkage og en AGF-trøje.


Jasmin havde taget Flora med, så hun og Rolf kunne hilse på hinanden. Man kan roligt sige, at interessen var størst fra Rolfs side.



Vejret var pragtfuldt, så stort set hele eftermiddagen blev tilbragt på terrassen. Marius og Hjalte brugte lidt tid på trampolinen.



Vi var med 114eren hjem klokken 17.

onsdag den 5. april 2023

Fødselsdag hos Britta

Britta fylder år i dag og havde inviteret til formiddagskaffe og frokost - rundstykker med ost og pålæg, kaffe, tapas, øl og snaps. Intet manglede.

Vi nåede et tidligere tog end planlagt - til gengæld var toget hjem mere end 20 minutter forsinket, så alt i alt gik det lige op.

Det var første gang vi fik lejlighed til at hilse på Jasmins nyerhvervelse, hvalpen Flora.



En kær lille hund, legesyg som alle hvalpe.

torsdag den 23. marts 2023

"Maribo Mærsk"

Det er længe siden - meget længe siden, at den ugentlige Maersk er afsejlet i de lyse timer. Det skete i dag, hvor "Maribo Mærsk" afgik klokken 0915 mod Bremerhaven og passerede Sletterhage kort før klokken 11.


Jeg har rettet lidt op på lyset på billedet, men de mørke skyer skyldes et såkaldt frontsystem, som netop er drevet mod Sverige.


Ifølge DMI kommer der et frontsystem hver dag i denne uge. Vi andre kalder det regnvejr.

onsdag den 22. marts 2023

Tarteletter på kroen

Aftenens menu var tarteletter - alle dem, man kunne spise. Det blev til seks stykker til os hver.


Susanne fik også dessert, pandekager med is, mens jeg nød en kop kaffe.


På vej til kroen tog jeg et par billeder af  byggeriet på den tidligere Bygma-grund. Man kan få en lille ide om størrelsen på nogle af de huse, der bygges.



Vi er spændte på, hvornår man begynder at bygge den lovede REMA 1000 på Hovedvejen. Det sidste, vi hørte om det var, at det skulle stå færdigt i uge 10.

tirsdag den 14. marts 2023

Palmehjerter

I et madprogram i fjernsynet så vi forleden et eller andet, som lignede palmehjerter. Jeg elsker palmehjerter, og det er umindelige tider siden, vi sidst har fået dem.

Først blev Netto frekventeret, dernæst Brugsen og til sidst Føtex - alle uden held. I dag først aisatbutikken på Banegaardspladsen, dernæst kælderbutikken i Park Allé, men ingen af dem havde varen på hylderne.

Så gik turen til Salling Super - og der var held. Fire dåser kom med hjem sammen med et par pakker spændende risottoris, en dåse krebsesuppe og en dåse hummersuppe.


Der er to varedeklarationer på dåserne, en tysk og en dansk På den med krebsesuppe står, at den indeholder krebs - det er i den danske oversættelse blevet til kræft.


Hvornår vi skal smage palmehjerterne første gang vides ikke, men det bliver snart. Meget snart.

lørdag den 11. februar 2023

Moster Eva fylder 80 år

Susannes moster Eva fyldte 80 år i går. I den anledning havde hun i dag sat familie, venner og naboer stævne til en middag på Aarslev Kro.



Vi tog 11eren derud og var der lidt før tid. Efter et velkomstglas fik vi serveret en lækker ret med laks og rejer, en kæmpestor kalvebøf samt is til dessert. Senere kaffe med en sjus til.


Vi droppede skrub-af-maden og tog 11eren og derefter 1Aeren hjem til aften.