mandag den 29. maj 2023

Hjalte og Susanne holdt fødselsdag

Hjalte blev otte år i går og havde valgt at markere både sin og sin farmors fødselsdag i det gule hus i Hammel. Det skete i dag.

Hjalte bestemte menuen, købte ind og sendte så en regning til Farmor.

Det blev til nachos, salat og kyllingetern samt et overdådigt kagebord.


Det blev en hyggedag, det meste af tiden på terrassen.


På vej til bussen hjem stoppede jeg lige ved dette skilt. 


De har store armbevægelser derude i Hammel.

søndag den 14. maj 2023

Emil holdt fødselsdag

Emil blev 13 år forleden og havde i går inviteret på hotdogs og kager.

Hele eftermiddagen blev tilbragt på terrassen i det flotte vejr.

Thea viste os sin udklædning til hendes sidste skoledag i 9. klasse på onsdag - et Rasmus Klump kostume, lånt af en bekendt.


Den bliver sikkert varm at have på, selvom det ikke bliver helt så varmt, som det var i går.

fredag den 12. maj 2023

Forår

Det lune vejr indbød til en formiddagstur i Hasselager Enge - eller hvad området nu hedder.

Det er mælkebøtterne, der præger naturen i øjeblikket. En Fandens blomst, men meget smuk med den prangende gule farve.






Turen endte ved engsøen. Jeg mødte flere mennesker på min tur, men jeg var vist den eneste, der ikke havde hund med.


Se flere billeder i dette Flickr-album

fredag den 5. maj 2023

Milo konfirmeret

I dag blev næstældste barnebarn Milo konfirmeret. Det skete i Kolt Kirke klokken 11. Der var plads i kirken, så Susanne kunne overvære begivenheden, mens jeg blev herhjemme.

Festen blev holdt i et klublokale i Stautrup, hvor der var samlet cirka 40 gæster fra både Masjas og Mortens familie. Vi fik tarteletter til forret og stegt gris til hovedret.




Til kaffen en flot hjemmebagt kage, som ikke lod nogen i tvivl om, at fodbold er Milos store interesse.


Jasmin havde fået lov at parkere sin lille Flora hos os, så vi havde kørelejlighed frem og tilbage i forbindelse med installering og tjek på Floras velbefindende.