I 50erne og 60erne ferierede jeg flere gange - sammen med mine forældre og søskende - i Falcks sommerhus ved Ajstrup Strand, tæt ved Norsminde.
Min fars kusine Ragnhild var husbestyrerinde hos den lokale fiskehandler Ainor, som var en kendt og elsket person på egnen. Ainor havde et lille fiskehus ved Norsminde havn, hvor han solgte fisk.
Han solgte friske fisk, men også røgede fisk som makreller og ål, som Ragnhild røgede ved villaen i Norsminde by.
Når vi var hos Ainor for at købe fisk, fik vi børn en sodavand og far en øl eller to med Ainor, mens han (Ainor) rensede fisk i det lille fiskehus. På vejen hjem var vi forbi Ragnhild og hente røgede makreller, og vi købte altid rigeligt, for på vejen hjem spiste vi altid en hel makrel hver - friske og varme, blot med en avis omkring.
Skråt overfor Ragnhild og Ainors hus boede en af byens navnkundige personer, Gammel-Peter. Jeg har set ham nogle få gange. Her er han til venstre på billedet.
Ved stranden lå en omvendt båd, som var lavet om til redskabsrum. Den syntes vi børn var ret spændende at se på.
Fiskehuset har været med i Facebook-gruppen Gamle Århus, og der fandt jeg ud af, at vores genbo Inger Margrethes forældre har haft sommerhus ved siden af Ragnhild og Ainors hus i Norsminde. Derfor havde vi aftalt, at jeg i dag besøgte hende til en kop kaffe, så vi kunne udveksle minder. Inger Margrethe har en del billeder fra Norsminde samt to bøger med lokalhistorie. Dem har jeg nu lånt, og jeg glæder mig til at studere dem.
Her er Inger Margrethes billeder af Ainor og Ragnhild, nøjagtigt som jeg husker dem.
Ragnhild med mørkeblå kittel med prikker, som måske en gang har været hvide. Og en ting er helt sikker: røgeriet har ikke kunnet leve op til myndighedernes krav i dag, men vi blev nu aldrig syge.
Ja, det kan de, og de smager faktisk rigtig godt.
I sidste uge så jeg i Super Brugsen, at der var pakker med kængurukød til salg. Det har vi tidligere prøvet, og det smager rigtig godt. I hver pakke var der to små stykker kød, så jeg købte to pakker. Men - da jeg herhjemme ville lægge dem i fryseren, så jeg, at den ene pakke ikke indeholdt kænguru, men kamel.
I aften lavede vi begge dele, så vi hver fik et stykke kamel og et stykke kænguru. Begge dele var rigtig gode, men vi var helt enige om, at kamelkødet var det, der smagte allerbedst. Så nu håber jeg, at Super Brugsen snart har kameler i frysedisken igen.
I går åbnedes en ny hjemmeside med adressen arkiv.dk. Siden indeholder billeder og dokumenter fra lokale arkiver over hele landet, og der er rigtig mange ting at finde. Jeg søgte blandt andet på "isbrydere" og fik flere sider med billeder.
Jeg har også søgt på "Aarhus havn", men der fik jeg billeder fra mange andre steder end Aarhus. Hvordan søgeordene er lagt ind, ved jeg ikke, men man får tilsyneladende meget andet end det, man søger på.
At det ikke er nørder, der har indtastet oplysninger, ses tydeligt, da der for eksempel er en del skibsnavne, der er enten direkte forkerte eller forkert stavet - nøjagtigt som det er tilfældet i Aarhuus Stiftstidendes negativsamling under danskebilleder.dk
Så gør vi det igen igen - ser Matador. I aften var der som sædvanlig "ikke en skid" i fjernsynet, og det viste sig, at vi hver for sig havde tænkt på at gense Matador. Sådan blev det, vi så de to første afsnit.
Og det er trods alt næsten to år siden at vi sidst så serien, som efter min mening er noget af det ypperste, der nogensinde er vist i dansk fjernsyn.
Så er hele hytten, med undtagelse af værelset, malet færdig. Da malerne ankom i morges klokken syv, lignede den unge pige - kaldet Prinsessen - noget, som katten ville have nægtet at slæbe med ind. Hun havde feber, frøs, hostede og havde det slet ikke godt. Det er sikkert Susanne og mig, der har smittet hende, for vi har det på samme måde og har haft det i et par dage. Ved ottetiden blev Prinsessen kørt til bussen, så hun kunne komme hjem og være god ved sig selv.
Først på formiddagen kom maleren i tanker om, at hun havde en gave med til os. Jeg troede først, om det var en lille ting fra hendes mester, men næh nej, det var skam fra hende selv. Hun har lagt mærke til den skildpadde, som vi har stående på trappen, og hun havde fundet en tilsvarende - blot meget mindre - derhjemme, og den forærede hun os. Som hun sagde: den savnede sin mor.
Nu står den fint sammen med sin mor på vores trapperist.
Kort før middag var maleriet færdigt, og maleren og hendes grej, maling og stiger blev afhentet. Susanne var hos foddame, så jeg startede stille og roligt med at hænge køkkengardinerne op, støvsuge og sætte nogle ting på plads. Da Susanne var hjemme, spiste vi frokost, og så gik vi ellers igang med at pakke ud og sætte på plads. Så nu ligner det hele sig selv igen. Dejligt, at det er overstået.
Både mandag og tirsdag aften forkælede vi os selv ved at bestille mad uderfra, men i aften varmede vi et par pakker indbagt kylling fra Rahbek og jeg lavede en skål salat og lidt dressing dertil.
De seneste tre dage har vi været oppe klokken seks for at være klar til malerne. Nu glæder vi os til at kunne sove lidt længere, for det er altså ikke sundt for efterlønnere og feriebørn at skulle så tidligt op.
Så er malerne kørt hjem for i dag. I soveværelset mangler en enkelt væg samt panelerne, og det ser ud som om, at væggene i køkkenet skal have en gang mere for at dække den blå farve, der var der før.
Men det ser fornuftigt ud, og nu glæder vi os til at vi i morgen sidst på dagen kan få sat det hele på plads igen, så hjemmet ser beboeligt og genkendeligt ud.
Vi har snart boet i denne hytte i 11 år og mente, at det nu var tid for at få malet. Vi havde rigeligt på vores konto til indendig vedligehold til at kunne bestille en professionel maler til jobbet, så det gjorde vi. Og da Susanne har ferie i denne uge, blev det nu.
Showet startede i morges klokken lidt over syv. De forlod os igen ved 15-tiden, men kommer igen i morgen. Stuen og badeværelset og det meste af entreen er færdig, og vi har fået sat møblerne i stuen på plads igen.
Det er to søde piger - en lidt ældre, udlært maler og en helt ung lærling. Men typisk håndværkere, de bruger ord som Røvhul og For Helvede.
"Der er ikke en skid i fjernsynet i aften" - citat Susanne Ryolf. "Så find en af dine DVD-film, som vi kan se" - citat Ole Ryolf.
Mens jeg var på toilettet, fulgte Susanne opfordringen, og da jeg kom tilbage, så jeg til min store glæde, at hun havde valgt filmen "S/S Martha". Vi har set den flere gange, men de fleste af hendes film har vi set lige så mange gange. Men lige netop denne film er altid et gensyn værd.
I mange rederier er der tradition for, at filmen vises på en fast dag hver måned. En del af handlingen foregår i Abradan, en lokalitet, som også optræder i en af filmene med Olsen-Banden.
Da postbuddet i dag bankede på døren, var det for at aflevere denne flotte æske chokolade fra Hjemmet som tak for den lille historie om Thea.
Vi skal nok huske, at Thea skal smage.
Marius fylder to år i dag, og hans forældre havde valgt at holde fødselsdag for ham i går. Det foregik i Christinas forældres sommerhus ved Vejlby Klit.
Vi var heldige at kunne få et lift med Christinas forældre Connie og Bent fra Viborg, så vi tog med Arriva i går klokken 0936 og blev hentet ved banegården i Viborg. Thea og Emil havde pyntet fint op med malede sten ved indgangsdøren.
Vi fik fin frokost med sild, fiskefileter, fiskefrikadeller, rigtige frikadeller, laksesalat og rejesalat. Til eftermiddagskaffen fik vi lun wienerbrød og en flot Bamsekage, som Christina havde bagt til Marius.
Efter kaffen gik børnene, Kenneth, Bent, Britta, Niels og jeg en tur til Vesterhavet.
Det blæste trekvart pelikan, og der var høje bølger, så vi blev blæst godt igennem. Emil havde knaldrøde kinder lang tid efter, at vi kom tilbage til sommerhuset.
Vi havde aftalt at blive til i dag. Aftensmaden bestod af rester fra middagsbordet. Efter godnatlæsning og sengetid for børnene nød vi et glas rødvin, inden vi ved 22-tiden gik til køjs.
Efter morgenmaden i dag fortsatte vi med at lege med børnene. Marius havde fået en del Lego i gave og i dag til morgen fik han et lægesæt, som både han og Emil legede med. Jeg er nu blevet lyttet på lungerne, set efter i ørene og har fået målt blodtryk, og alt er i den skønneste orden.
Kenneth og Emil kørte os til Lemvig, hvorfra vi tog bussen til Struer og derfra Arriva hjem til Aarhus. Vi var i Aarhus klokken 1315 og slog vejen omkring Le's Restaurant, hvor vi fik en middagsbuffet, inden vi fortsatte hjem til en kop kaffe.
Det hedder en fin lille udstilling, som for tiden vises i Musikhuset i Aarhus. Jeg læste om den på Facebook og besøgte den i dag. På Musikhusets hjemmeside havde jeg set, at man kun må fotografere efter indhentet tilladelse, og at en sådan koster 1000 kroner. Da det ikke var kunstnere eller optræden, jeg ville fotografere, forhørte jeg mig, om det også gjaldt sådan en udstilling. Jeg fik lov at fotografere med reference til den ansvarlige for udstillingen.
Samtlige billeder er sammensat af en nyere optagelse og en gammel optagelse af den samme lokalitet og derefter sat sammen, så de to billeder flyder sammen. En spændende måde at vise stederne på.
På vej til og fra blev kameraet selvfølgelig også brugt på at fastholde et par indtryk fra byen - vejret var pragtfuldt.
Se alle mine billeder fra udstillingen her
Et stykke tid før jul sendte jeg denne lille historie til Hjemmets brevkasse. Kort efter fik jeg en mail med besked om, at historien ville komme i nummer 7, senere igen modtog vi et brev med samme besked. Bladet udkommer på mandag, men da Susanne abonnerer på Hjemmet, var det allerede i dag i postkassen.
Nu glæder vi os så til at modtage chokoladen. Vi skal nok gemme tre stykker til Thea.
- sagde brugsuddeleren i Jægergårdsgade til mig i dag.
Vi har i et stykke tid samlet samlemærker fra COOP for at kunne købe gode knive til næsten ingen penge. I vores egen Super Brugs i Kolt har vi købt en god kødkniv, en saks og fire grillknive. Derudover har vi købt et par stykker til viborgerne. Den sidste kniv på ønskesedlen har været urtekniven, men den har man ikke haft i Kolt. Derfor rejste jeg i dag til Aarhus for at købe den i Super Brugsen i Jægergårdsgade.
Men lige netop i dag var butikkens medlemssystem lukket ned. Jeg forklarede den gode brugsuddeler, at jeg var rejst helt herind kun på grund af denne kniv, så han ordnede det ved kassen, så jeg fik kniven for 27 kroner og 95 øre. Desværre kunne jeg ikke få mine medlemspoint, men det lever jeg med.
Jeg købte oksekød til at lave simregryde i morgen, og der vil jeg lave salat som tilbehør. Så i morgen bliver kniven taget i brug.
Allerede da jeg stod op klokken halv otte duftede køkkenet af suppe. Den store gryde var over gassen med et kraftben, et stykke oksebryst, gulerødder, selleri, porrer og løg. Og duften blev kraftigere i løbet af formiddagen.
Til middag kom svigermor og hjalp os med at spise suppe, men der er så meget tilbage, at vi kan få det som middagsmad i morgen. Herligt, suppe er altid godt.
.jpg)
