søndag den 1. februar 2015

Suppe er altid godt

Allerede da jeg stod op klokken halv otte duftede køkkenet af suppe. Den store gryde var over gassen med et kraftben, et stykke oksebryst, gulerødder, selleri, porrer og løg. Og duften blev kraftigere i løbet af formiddagen.


Til middag kom svigermor og hjalp os med at spise suppe, men der er så meget tilbage, at vi kan få det som middagsmad i morgen. Herligt, suppe er altid godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar