Nu igen!

Jeg har fået det igen. Brasiliansk hundesyge. Sidst det skete, var engang i halvfjerdserne. Dengang blev jeg sendt til læge af mine kolleger hos Wendelbo med den besked, at det røde eksemlignende udslæt kunne være noget, jeg havde raget til mig om bord på et skib, der havde besøgt fjerne lande.

Første konsultation var hos en vikar for min egen læge. Denne læge kunne ikke sætte navn på fænomenet, men skrev noget salve op til mig. Den lillebitte tube kostede over 80 kroner, og det var mange penge dengang.

Efter nogle dages smøring var der ikke sket nogen forandring. Min egen læge var i mellemtiden kommet tilbage fra ferie, så jeg lod ham se på det. Han var heller ikke i stand til at sætte navn på. Vi blev enige om - når det nu kunne være noget udenlandsk skidt - at kalde det brasiliansk hundesyge. Han skrev noget andet salve op til mig, som kostede  fire og en halv krone, og det var ikke ret mange penge dengang. I løbet af få dage var det røde udslæt pist væk.

Og nu har jeg så raget noget lignende til mig igen på højre tinding og det øverste af kinden. Lægen så på det i dag, og heller ikke nu lykkedes det at sætte navn på. Jeg fortalte ham om det tidligere udbrud af brasiliansk hundesyge, og han mente, at det var et godt bud. Han fortalte også, at netop den sygdom er en af de fornemste, man kan få.

Nu skal jeg på penicillin i 10 dage, prisen kender jeg ikke endnu, da Susanne henter det i Brugsen på vej til arbejde. Jeg er spændt på, om jeg får brasiliansk hundesyge om 40 år igen.