onsdag den 28. juni 2017

Dagens overraskelse

Min far har været jordbesidder - ikke mindre end 10 tdr. land hedejord har han ejet i sine unge dage.

I Aarhuus Stiftstidendes arkiv har Per fundet dette udklip fra den 6. marts 1943. Det fortæller, at min far som attenårig vandt et areal tæt på Silkeborg, Hedegrunden, og at han overvejede at forære arealet til spejderne. Han var selv ivrig spejder.



At han var spejder, har jeg altid vidst, men at han har ejet 10 tdr. land hedejord, har jeg aldrig hørt om, og det har Per heller ikke, så han har formentlig gjort alvor af sine overvejelser dengang.

Det kunne være sjovt at undersøge, hvad der siden er sket med denne grund. Måske er der boliger eller motorvej på den i dag, hvem ved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar