Besøg i Viborg

Der skulle afleveres julekalendere begge veje og udveksles et par julegaver, så vi havde dømt viborgerne til at give frokost i går. Jeg var ganske vist tæt på at fortryde, da jeg kom ud i den kolde morgenluft, for hostede jeg ikke nok i forvejen, så gjorde den kolde luft det ikke bedre.

Vi var i Viborg klokken 11 og blev hente af Kenneth, Emil og Marius, som kørte os til Vibocold Arena, hvor Thea skulle spille håndboldkamp, 2 x 20 minutter.

Pigerne gik virkelig til den, og første halvleg gik rigtig godt, men Viborgs føring blev dog indhentet, så der stod 5-5 ved pausen.

Anden halvleg gik til gengæld rigtig skidt, Viborg tabte med 11 mål mod de blås 16. Uha, ikke godt, men sådan er håndbold jo også. Thea scorede fire mål.

Efter kampen den traditionelle klappe-kage-ceremoni inden vi kunne køre hjem til en lidt sen frokost, som bestod af et par håndmadder samt friske æbleskiver.

Resten af eftermiddagen gik med leg og hygge. 

Efter håndbold var Thea til fødselsdag hos en klassekammerat, men hun var hjemme til aftensmad, som var flæskesteg med hvide og brune kartofler, chips, sovs og rødkål. Desserten var ris a la mande med kirsebærsovs.

Thea havde solgt julekalendere for Viborg HK, men hun havde lovet at gemme et par stykker til Farmor og Farfar. Hun havde solgt mere end 100, jeg tror, det var 125 julekalendere. Det er da flot.

Klokken var over 21, da vi var hjemme, og jeg må indrømme, at jeg var træt efter en lang, men god dag.

Jeg er et mystisk tilfælde

Jeg døjer stadig med kraftige hosteanfald, ondt i lungerne og træthed. Derfor gik turen i går igen til lægen, som undersøgte og lyttede igen, men med samme resultat som i sidste uge. Så der er tilsyneladende ikke tale om en lungebetændelse.

Vi gik videre til Plan B med blodprøver samt recept på en hostesaft med lidt "Godaw" (= morfin) i samt en tur til røntgenfotografering af lungerne. Det foregik på Amtssygehuset i går eftermiddag - hurtig ekspedition, seks-syv minutter fra ankomst til jeg atter stod i gadedøren.

I morges kontaktede jeg lægen for at høre svaret på røntgenundersøgelsen. Der er intet unormalt at se på billederne, og da jeg stadig kun har en smule feber, er konklusionen foreløbig, at jeg er et mystisk tilfælde.

Næste skridt er, at jeg klapper hesten en dag eller to for at se, hvordan morfinen virker samt tager temperaturen to-tre gange om dagen, og så tales vi ved igen.

Så indtil videre hoster jeg videre og elsker min middagslur.

Foredrag hos Ældre Sagen

Det lykkedes mig næsten at holde mine hosteanfald tilbage i de to timer, hvor vi lyttede til Lillian Nørgaards foredrag "Det at være tyskerbarn". Lillian fortalte om, hvor underligt det er - når ens forældre er døde - at opdage, at man er bortadopteret og ens far var tysk soldat.

Det var dog ikke 100 % hendes eget forløb, men næsten. En rigtig god fortælling om fordomme, fortielser og løgne.

Efter foredraget spiste vi buffet i Asia Restaurant og købte lidt ind i Føtex. Nu hoster jeg så videre med uformindsket styrke.

Jeg er her endnu

Jeg beklager, at der ikke har været nyt i en uges tid. Jeg kan berolige med, at jeg stadig lever, omend ikke i bedste velgående, men jeg lever.

Den seneste uge har jeg døjet med utilpashed og de seneste dage med en meget kraftig hoste med tilhørende ondt i hovedet og brystkassen. Derfor gik jeg i går til lægen for at få undersøgt, om jeg eventuelt skulle have pådraget mig en lungebetændelse. Det har jeg ikke.

Men den unge læge kunne "berolige" mig med, at i det stadie, som jeg lige nu er på med min hosten, kan hosteriet forholdsvis nemt sætte sig til en lungebetændelse. Så hvis jeg får det værre med høj feber, vil hun gerne se mig igen. Og jeg hende.

Susanne har købt hostesaft til mig. Den lugter og smager lidt af snaps, og jeg synes, at den hjælper. Men energien ligger lige nu så absolut på nulpunktet.

En flot dag

Dagen har såmænd ikke budt på noget vildt - det vildeste var en tur i Super Brugsen og lidt madlavning. Men jeg synes bare, at disse billeder af dagens flotte vejr skal med her,

Lidt koldt, men rigtig flot.

Sikke en fest!

Susannes tidligere kollega Hillebert ("Hille"/"Mogens") fra Stiften havde inviteret til at fejre sin sidste dag som 69-årig. Susanne arbejdede sammen med Mogens indtil 1994, men de har holdt kontakten og ses med mellemrum sammen med deres chef Yrsa.

Her troede vi så, at vi var inviteret til en fødselsdagsfest på Aarslev Kro med måske et halvt hundrede gæster - men men men: Der var inviteret 360 gæster, de 326 var mødt op.

Efter at have nydt en velkomstdrink blev de mange gæster sendt til bords i hold, så det hele ikke skulle ende i kaos.

Menuen var sammensat af fire lækre retter.

Fødselaren havde frabedt sig taler og sange, da der - ifølge indbydelsen - ville komme festlige indslag i løbet af eftermiddagen. Og det skal jeg love for, at der gjorde. Udover en pianist med kniv-og-gaffel-musik var der optræden af tre tenorer, en sopran og en pianist fra Det Kongelige Teater.

Det var ikke kun opera, der blev fremført, og de operanumre, der blev fremført, var nogle, som de fleste kendte - eller i hvert fald genkendte.

Der var også dansk musik, country og Broadway-melodier på programmet, det hele blandet med en passende portion humor. To udvalgte gæster havde virkelig problemer med at holde fast på den "berusede" sopran Dorthe Elsebeth, som til sidst var så "uheldig" at tømme glasset med "vin" over de nærmeste gæster. 

Vi var så heldige at have pladser tæt ved de optrædende, så vi fik også en sjat. Men placeringen gav mulighed for at få nogle billeder i kassen.

Da der blev spillet op til dans, kunne mit gamle hoved ikke rumme mere i dag, så vi valgte at tage en taxa hjem. Men hold kæft hvor en fest!

Aarhus i årtier - 1960'erne

"Aarhus i årtier - 1960'erne" er andet bind i serien om Aarhus' nyere historie. Propfyldt med dejlige billeder fra mit teenage-årti og sporvognenes sidste årti.

Der er mange billeder af byen, som den så ud dengang - endnu. Det var en tid, hvor mange gamle bydele blev revet ned og nye opført. Mange virksomheder flyttede fra byen og ud til forstæderne, hvor der opførtes store bygninger - i hvert fald sammenlignet med dem, der blev revet ned.

Der var masser af legepladser i byen, og der var ofte musik i gaderne; det kunne være de to pigegarder, det kunne være soldater eller politifolk. Trafikken holdt pænt tilbage for orkestrene, det tror jeg ikke kunne være sket i dag.

Og se så her, mine børn: Der var virkelig mere sne dengang. Men der var dog ikke altid sne...

Jeg blev i går kontaktet af en af forfatterne, som beklagede, at han ved en fejl har krediteret Per for et billede, som jeg skulle have været krediteret for at have uploaded til Stadsarkivet. Det er et billede fra branden på Karens Mølle i 1961.

Men - når ret skal være ret - skal ingen af os krediteres for billedet. Det er lånt fra søfartsmuseets arkiv og har været brugt før i andre sammenhænge. Men det til trods, blev jeg inviteret til i dag at deltage i boglanceringen, som foregår i Den Gamle By. Desværre måtte jeg melde afbud, da jeg har valgt at blive hjemme med noget der ligner en begyndende mandeinfluenza. Øv.

Ikke alle billederne skildrer fryd og gammen. Et enkelt billede i bogen fremkalder dårlige minder - ja, lad mig bare kalde dem ulækre minder. Det er billedet af en skoleklasse, som børster tænder i flour. Jeg husker det tydeligt, det skete tre-fire gange om året, og det smagte virkelig modbydeligt. Man kunne ikke snyde, for der blev ført tilsyn med, om man børstede tænderne og - her kommer det mest ulækre - bagefter skulle man skylle munden i den vædske, der var tilbage i kruset. Havde man "glemt" sin tandbørste, udleverede de flinke damer en ny.

Så noget er blevet bedre siden 1960'erne.

Flæskesteg på Hasselager Kro

Fra oktober er Hasselager Kro startet med middag med danske retter hver onsdag aften. Der har været hakkebøffer, og der har været stegt flæsk i persillesovs. I aften var det så flæskesteg, og det passede med, at vi kunne prøve.

En pæn portion med to store skiver steg med sprøde svær, hvide og brune kartofler, rødkål, surt og sovs. Pris per kuvert 148 kroner.

Det eneste, vi måske kunne klage over, var at tallerkenerne var for små til så meget mad.

Foreløbig kører krofatter Thomas onsdagsaftnerne som et forsøg. Hvis der er opbakning, vil han fortsætte og muligvis udvide ordningen. Indtil nu har der været udsolgt hver gang, så det tyder på, at det kan blive en succes.