Det var titlen på dagens foredrag hos Ældre Sagen. Foredrag er måske lidt overdrevet, for Hanne Nippin viste billeder fra sine mange ture rundt i Danmark, fra Skagen i nord til Bornholm i øst, ledsaget af blid musik.
Hanne Nippin er havearkitekt og har samme skavank som jeg - hun fotograferer stort set alt, hvad hun ser. Det var der kommet mange flotte billeder ud af. Efter min mening dog lidt for mange med blomster og landskaber og lidt for få med lidt mere liv. Men det er selvfølgelig en smagssag.
Efter billedvisningen spiste vi på Asia Restaurant - jeg kinesisk buffet, Susanne sushi.
Rikke havde fortalt mig, at der i dag på lokalcenter Søholm (hvor Rikke arbejder), ville være et foredrag med den tidligere havnearbejder Palle Hovedløs. Det er Palle, som er idemanden bag den flotte skulptur af havnearbejderne (se bloggen for 12. september 2017). Det siges faktisk, at det er Palle selv, der har siddet model til manden på bænken.
Jeg tog 11eren til Søholm og var der lidt i god tid - dels fordi det passede med køreplanen, dels fordi min erfaring fra arrangementer på Koltgaarden siger, at man bør være i god tid. Men det havde jeg nu ikke behøvet. Da det endelig lykkedes at finde nogle, som kendte til arrangementet, viste det sig, at der - udover mig - kun var lokale beboere som tilhørere.
For en havnenørd som mig var der nok lidt for meget Palle og lidt for lidt havn, men foredraget var jo heller ikke møntet på nørder. Det lod til, at beboerne hyggede sig i den time, det varede.
Jeg sad ved siden af en dame på 89, som fortalte, at hun er rigtig glad for at bo på Søholm. Der bliver lavet flere ting for de ældre, men det allerbedste er nu, at man spiser fem gange om dagen. I middags havde de fået svensk pølseret.
Efter foredraget blev jeg budt på kaffe og kage, og da jeg havde god tid til bussen hjem, sagde jeg jatak til kaffen.
Jeg ventede ikke på bussen ved Søholm, men gik til det næste stoppested. Søholm er et flot plejehjem med venlige og lyse lokaler, men det er langt ude - så langt ude, at der tilsyneladende kommer en møgspreder forbi i ny og næ.
Jeg var hjemme ved 1630-tiden, og kort efter lavede Susanne aftensmad: hakkebøffer med bløde løg, så alt i alt en rigtig god dag.
Nu er Hjalte og Loke rejst hjem, så her er lidt stille. I formiddags var drengene og jeg en tur på den store legeplads, men vi blev der ikke længe, for Loke skulle pludselig tisse. Det passede ikke Hjalte at skulle hjem allerede, men et lykkedes mig at overtale ham til at grave i sandet under gyngerne ud for vores hus. Sandet i sandkasserne var frosset, men han kunne grave i gruset under gyngerne.
Loke valgte at blive inde og se foldboldkamp i fjernsynet, mens Hjalte gravede, kørte brandbil og gyngede.
Nu er her er atter lidt stille.
Vi har Loke og Hjalte på ferie fra i dag til i morgen. Deres forældre mente, at de selv trængte til en holde-i-hånd-aften, og sådan en går sikkert bedst uden børn.
Straks, da de var kommet, forærede Loke mig en hjemmelavet perleplade med motiv af en struds. Jeg har plaget ham for at lave en perleplade til mig; han har lavet flere til sin farmor, men ingen til mig, og jeg ville så forfærdelig gerne have en ting, som han har lavet til at hænge sammen med Marius' perleplade, Theas ballon, Emils tegning og Milos maleri.
Nu mangler jeg kun en ting fra Hjalte, men den må komme senere.
Det varede ikke længe, før drengene havde fundet Farmors ipad og hyggede sig med at høre sange. blandt andet Hjaltes favorit "Til julebal i Nisseland".
Efter frokost var Hjalte med Susanne på Koltgaarden, hvor han kunne holde lidt sjov med beboere og personale. De havde kager med hjem til eftermiddagskaffen.
Mens de var væk, var det meningen, at jeg skulle lave blomkåls-porre-suppe til mig selv til i aften - men ak, da jeg havde blendet første lille del, gik bunden af beholderen, og det hele væltede ud på køkkenbord, gulv og mit tøj. Så det blev ikke til suppe i aften.
Susanne og børnene fik pandekager til aften - Hjalte spiste to og Loke fem. Jeg åbnede en dåse kippers, som jeg spiste på rugbrød med masser af rå løg.
Jeg har fået en Sofus. Den lille model uden noget i maven. Den glade giver er Henning, som tidligere var chauffør på Århus Sporvejes linje 26. Jeg har stadig lidt kontakt til Henning, og forleden sendte han et billede af Sofus og spurgte, om jeg ville ha' ham. Sofus, altså. Det ville jeg gerne.
Vi aftalte at mødes i dag og følges til søfartsmuseet, som Henning gerne ville se. Vi mødtes i 23eren på rutebilstationen og fulgtes ad til museet, hvor vi så på det, der nu er at se. Efter at have set på udstillingerne, bød Karl Nøhr på kaffe, så det hele kom til at strække sig over et par timer.
Nu skal jeg lige finde ud af, hvor Sofus kan og skal stå.
Da jeg stod op i morges, overbragte Susanne mig nyheden om, at Prins Henrik døde i aftes. Helt uventet var det jo ikke.
Prins Henrik har nok ikke altid fået den respekt, som han fortjente. Jeg kunne nu godt lide manden, selvom han nogle gange havde nogle holdninger og udmeldinger, som gav Kongehuset nogle udfordringer og ikke helt harmonerede med etiketten.
Finn og Ib havde inviteret os til middag på Raadhuus-Kafeen. Derfra så vi, at Aarhus Rådhus havde sat flagene på halv stang.
Det gjaldt dog ikke alle kommunens bygninger. "Skatteslottet" på Grøndalsvej flagede med de sædvanlige tre vimpler, så ved middagstid var nyheden tilsyneladende ikke nået til Viby.
R.I.P. Prins Henrik
Vi spiste tidlig frokost og tog en tur i Den Gamle By. Emil havde set, at man kunne lave sit eget legetøj, men hvor blev han dog skuffet. Der var ikke meget til børnene, og tilbuddet om at lave bolsjer var så populært, at der var lang ventetid.
Vi gik i stedet lidt rundt i byen og så blandt andet veteranbiler og gammelt legetøj, og Emil "kørte" en tur i en gammel Ford T.
I butikken købte Susanne bogen "På stuegang i Aarhus" og to køleskabsmagneter. Emil fik en stor sukkerstok, som han vil spise i aften i stedet for sit tirsdagsslik, som han så kan tage med sig hjem i morgen.
Vi gik en tur i Conditoriet, hvor vi nød kaffe, kakao og lidt kage.
Derefter så vi udstillingen "Aarhus fortæller", og den er virkelig værd at besøge. Ikke mindst den gamle F-maskine (til udenforstående: det er et DSB rangerlokomotiv) er et hit, men der er virkelig mange ting at se og prøve.
Da vi havde hørt og set noget af det, som Aarhus havde at fortælle, var vi alle tre trætte og tog bussen hjem.
Se alle dagens billeder i dette Flickr album.
Emil er på ferie. I formiddags var han med mig i Super Brugsen for at proviantere lidt og købe noget mandagsslik og noget tirsdagsslik. Jeg tilbød ham et rundstykke til formiddagskaffen, men han valgte et pølsehorn i stedet. Efter at have spist pølsehorn, så han det meste af herrefodboldkampen mellem Liverpool og Southampton.
Over middag var han med Susanne i byen, hvor de så filmen Coco.
Den havde været vældig sjov. Da man ikke må medtage slik i biografteateret, måtte de købe biografslik, inden de kunne se filmen.
Nu venter aftensmaden, som bliver boller i karry - og hønsekødsuppe med kødboller.
Marius fylder fem år i dag og havde inviteret til spisning. Da han var her på ferie, sagde han, at vi skulle have boller i karry, men det var hans forældre åbenbart ikke enige i (Gudskelov), for der var brunch med kaffe, juice, mælk og frugt klokken 10.
Marius fik mange fine gaver, og selvfølgelig skulle Farfar med på værelset og se de nye Lego-ting.
Vi har Emil med hjem, han skal være på ferie hos os et par dage.
Der var varslet sne og storm, men det var meget begrænset, hvor meget sne, der lå i Viborg. Her ligger derimod nogle centimeter, og da der nu er plusgrader, var det noget værre smat at gå i, da vi gik fra bussen.
Lige nu sidder Emil og ser fodbold i fjernsynet. Han er uhelbredelig Brøndby-fan, så det passer ham fint, at Brøndby fører 2-0 mod Lyngby.
Forleden sagde Susanne "Det er længe siden, du har lavet risotto". Og når hun siger sådan, så hører jeg det som "Vil du ikke godt snart lave risotto?". Det gjorde jeg så i dag.
Det var med frosne ærter; de friske er ikke til at skaffe i øjeblikket. Men til sommer, så.... Og så bliver det endnu bedre.
I formiddag var vi igen til foredrag hos Ældre Sagen i Viby. Denne gang var det sognepræst i Thorsager, Bregnet og Feldballe Jørgen Gleerup (født 1953), som underholdt med titlen "Livet på landet i 50'erne". Udover at fortælle om sin barndom og ungdom på Randers-egnen, spillede og sang Jørgen Gleerup flere kendte sange.
Rigtig meget af indholdet kunne man nikke genkendende til. Det kunne være hans beretning om skoleforelskelsen, skolegangen, tøjet, tidens musik og film, konfirmationsforberedelsen og endelig maden. Jeg kunne virkelig genkende søndagsmenuen med stegt kylling, nye kartofler, agurkesalat og god sovs - desserten enten citronfromage eller gul budding.
Jørgen Gleerup har et specielt forhold til fodbold. Som knægt spillede landsbyens drenge fodbold med en tom konservesdåse, og man overværede alle de lokale kampe mellem holdene fra landsbyerne, og ikke mindst Randers Freja. AGF var derimod et hadet hold, og det er det for så vidt stadig. Men når Jørgen Gleerup i dag er til fodbold på Aarhus Stadion for at se AGF, spiller han skuespil og lader som om, at han holder med AGF. Hvorfor? Jo, vennen Kjeld Holm sidder ved siden af, og af frygt for at blive trukket i løn, lader man selvfølgelig som om, at man holder med AGF.
Slutningen på hver lille beskrivelse var: Sådan var det.
Jeg spurgte Jørgen Gleerup, om jeg måtte tage et par billeder under foredraget. Det måtte jeg gerne, men jeg måtte ikke sende dem "op i skyen, for der ved man ikke, hvor det bliver af". Det respekterede jeg selvfølgelig, så derfor er der ikke noget billede til at ledsage mit indlæg. Sådan var det.
Efter foredraget tog vi en buffet hos Asia Restaurant i det, der engang hed Hotel Mercur. Derefter fortsatte Susanne hjem, mens jeg tog i REMA1000ben efter hendes rugbrød. Det er Super Brugsen nemlig ikke leveringsdygtig i. Sådan er det.
