Da jeg stod op i morges, overbragte Susanne mig nyheden om, at Prins Henrik døde i aftes. Helt uventet var det jo ikke.
Prins Henrik har nok ikke altid fået den respekt, som han fortjente. Jeg kunne nu godt lide manden, selvom han nogle gange havde nogle holdninger og udmeldinger, som gav Kongehuset nogle udfordringer og ikke helt harmonerede med etiketten.
Finn og Ib havde inviteret os til middag på Raadhuus-Kafeen. Derfra så vi, at Aarhus Rådhus havde sat flagene på halv stang.
Det gjaldt dog ikke alle kommunens bygninger. "Skatteslottet" på Grøndalsvej flagede med de sædvanlige tre vimpler, så ved middagstid var nyheden tilsyneladende ikke nået til Viby.
R.I.P. Prins Henrik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar