søndag den 27. maj 2018

Til fødselsdag hos Hjalte

Hjalte fylder tre år i morgen. I dag havde han inviteret alle sine bedsteforældre til middag og eftermiddagskaffe.

Vi skiftede i Aarhus til 114eren og havde lidt ventetid på rutebilstationen. Mens vi sad på en bænk og nød det fine vejr, kom en af deltagerne i chikaneløbet Classic Race og gjorde holdt. Konen til manden skulle åbenbart videre med en bus. Hun blev sat af, hvorefter manden til konen fortsatte alene.




Morten og Loke hentede os i Anbæk. Hjalte fik sin gave fra os, en trailer til sin lille traktor - samt fra Susannes familie, en flot traktor med vogn. Af de øvrige bedster fik han også fine gaver, blandt andet en del sommertøj.





Hjalte havde overtalt sin far til at lave pizzaer. Det blev til ti af slagsen, varmet i stenovn ved cirka 1400°.



Til eftermiddagskaffen havde Hjalte lavet to lækre lagkager.

Vi var hjemme ved 1830-tiden - endnu en gang imponerede over, hvor billigt det er at køre på rejsekort. Udturen til Anbæk kostede cirka 20 kroner for hver, hjemturen cirka 24 kroner. Når vi førhen løste billet i 114eren, kostede det cirka 40 kroner for hver, hver vej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar