Det er et stykke tid siden, at jeg sidst har leveret stof til boligforeningens blad Skræppebladet. Men jeg synes dog, at vores loppemarked i juli fortjente en omtale, så jeg aftalte med arrangørerne, at jeg skrev et stykke og lod det ledsage af nogle billeder.
Bladet lå i postkassen, da vi kom hjem i dag.
Stort og småt om min hverdag, min familie, mine interesser - og indimellem lidt nostalgi.
torsdag den 30. august 2018
Skræppebladet
Mini-mini-ferie på Tunø
Kort efter at vi i juni kom hjem fra Tunø, bestilte vi et hyt ophold på "Det Gamle Mejeri". Der var ikke mange ledige dage, men det passede med to overnatninger i forbindelse med vores bryllupsdag.
Vi tog med bussen i går morges, da vi ikke turde satse på Letbanen, når vi skulle være fremme i Hou til bestemt tid. Fra Odder til Hou kom vi i bus med cirka 50 børn fra Beder Skole, som skulle overnatte på Tunø. De fyldte godt, både fysisk og støjmæssigt.
Efter ankomsten gik vi til Mejeriet, hvor vi håbede på, at vi kunne få vores værelse. Efter kort ventetid fik vi værelset - Tårnværelset - det største og bedste på Mejeriet, hvorefter vi nød en kop kaffe på terrassen i selskab med nogle næsten tamme vilde fugle.
Mens vi sad der, passerede øens ambulance. Den var tilsyneladende på den ugentlige rutinetur, så jeg kunne benytte lejligheden til at få billede af både den og øens samlede brandberedskab.
Jeg gik en lille tur, hvor jeg beundrede de lokale grøntsager; gulerødderne var vist størrelse XXXL.
Der var ikke mange sejlere i havnen, alt var fred og idyl. Man kunne nemt mærke, at feriesæsonen er ovre. Jeg faldt i snak med en sejler, som var lidt bekymret for den varslede hårde vind, som for ham betød kraftig modvind.
Efter frokost - en stor fisketallerken - gik vi en tur gennem byen ud til gadekæret. Her var mange fugle, en hæk var stort set besat af fugle.
Ved gadekæret er der fornylig opsat en skulptur, som i relief viser nogle af øens lokaliteter, færgen m.v.
Det er tilsyneladende et godt æbleår i år, vi så mange æbletræer med masser af æbler.
Senere på eftermiddagen var vi på havnen for at se færgen ankomme og sejle igen. Det skal man bare. Vi traf købmanden, som i bogstavelig forstand havde sin datter på slæb.
Da vi havde sendt færgen afsted, gik vi tilbage til Mejeriet, hvor vi nød en kold fadøl på terrassen, inden der var aftensmad. Vi fik selvfølgelig Bord 2 - stambordet - og nød en dejlig portion stegt flæsk med persillesovs.
Forpagteren af Det Gamle Mejeri, Anita, har en medhjælper, Esther, som er spansk. Esther forstår det meste dansk og vil meget gerne tale mere dansk, end hun kan nu. Vi morede os stille over hendes spørgsmål "What do you want to drink to stegt flæsk og persillesovs?"
I morges vågnede vi til et håbløst regnvejr, og udsigten for dagen var ikke for god. Vi nød morgenmaden, hvor Anita havde sat flag på bordet i anledning af vores bryllupsdag.
Efter morgenmaden lokkede jeg søster Bente til at tjekke vejrudsigten. Den lovede regn indtil klokken 18, og vi besluttede os derfor til at tjekke ud og rejse hjem. Vi afregnede med Anita og gik til færgen, som sejlede klokken 1030.
Om bord på færgen faldt vi en snak med en dame, som også rejste hjem en dag før tiden. Vi fortalte om den kommende tur med bussen med de samme 50 børn fra i går, og hun tilbød os et lift til Odder. Det sagde vi jatak til.
Fra færgen så vi et "spøgelsesskib" i horisonten. Efter hjemkomsten efterlyste jeg på Facebook skibets identitet og fik oplyst, at det var den tyske "Amphitrite", som var på vej til Aarhus.
Fra Odder tog vi Letbanen til Viby, hvor vi skiftede til bussen. Vi var sultne og smurte straks lidt mad. Efter maden tog Susanne i Brugsen og købte smørrebrød, så vi kunne have nem mad i aften. Hun købte også en buket blomster fra os til os.
En sød lille sidehistorie: En af Susannes beboere på Koltgaarden hørte, at vi skulle til Tunø og bo på Mejeriet. Han fortalte, at hans kones bedsteforældre i sin tid havde drevet mejeriet og mente, at der i messen skulle være et billede af mejeriet, som det så ud, da det var mejeri.
Det holdt stik, og jeg fik lov at tage et billede af billedet, så Susanne kan have det med til manden. Det bliver han forhåbentlig glad for.
Da vi tjekkede ud hos Anita og betalte, var vi enige om, at vi forhåbentlig ses igen næste år.
Se alle mine billeder i dette Flickr-album
Tilføjet 31/8: Manden blev meget glad for billedet - faktisk rørt til tårer. Han kunne sætte navne på flere af personerne på billedet. Så er der da noget ved at gøre lidt for et menneske.
Vi tog med bussen i går morges, da vi ikke turde satse på Letbanen, når vi skulle være fremme i Hou til bestemt tid. Fra Odder til Hou kom vi i bus med cirka 50 børn fra Beder Skole, som skulle overnatte på Tunø. De fyldte godt, både fysisk og støjmæssigt.
Efter ankomsten gik vi til Mejeriet, hvor vi håbede på, at vi kunne få vores værelse. Efter kort ventetid fik vi værelset - Tårnværelset - det største og bedste på Mejeriet, hvorefter vi nød en kop kaffe på terrassen i selskab med nogle næsten tamme vilde fugle.
Jeg gik en lille tur, hvor jeg beundrede de lokale grøntsager; gulerødderne var vist størrelse XXXL.
Der var ikke mange sejlere i havnen, alt var fred og idyl. Man kunne nemt mærke, at feriesæsonen er ovre. Jeg faldt i snak med en sejler, som var lidt bekymret for den varslede hårde vind, som for ham betød kraftig modvind.
Efter frokost - en stor fisketallerken - gik vi en tur gennem byen ud til gadekæret. Her var mange fugle, en hæk var stort set besat af fugle.
Ved gadekæret er der fornylig opsat en skulptur, som i relief viser nogle af øens lokaliteter, færgen m.v.
Det er tilsyneladende et godt æbleår i år, vi så mange æbletræer med masser af æbler.
Senere på eftermiddagen var vi på havnen for at se færgen ankomme og sejle igen. Det skal man bare. Vi traf købmanden, som i bogstavelig forstand havde sin datter på slæb.
Forpagteren af Det Gamle Mejeri, Anita, har en medhjælper, Esther, som er spansk. Esther forstår det meste dansk og vil meget gerne tale mere dansk, end hun kan nu. Vi morede os stille over hendes spørgsmål "What do you want to drink to stegt flæsk og persillesovs?"
I morges vågnede vi til et håbløst regnvejr, og udsigten for dagen var ikke for god. Vi nød morgenmaden, hvor Anita havde sat flag på bordet i anledning af vores bryllupsdag.
Efter morgenmaden lokkede jeg søster Bente til at tjekke vejrudsigten. Den lovede regn indtil klokken 18, og vi besluttede os derfor til at tjekke ud og rejse hjem. Vi afregnede med Anita og gik til færgen, som sejlede klokken 1030.
Om bord på færgen faldt vi en snak med en dame, som også rejste hjem en dag før tiden. Vi fortalte om den kommende tur med bussen med de samme 50 børn fra i går, og hun tilbød os et lift til Odder. Det sagde vi jatak til.
Fra færgen så vi et "spøgelsesskib" i horisonten. Efter hjemkomsten efterlyste jeg på Facebook skibets identitet og fik oplyst, at det var den tyske "Amphitrite", som var på vej til Aarhus.
Fra Odder tog vi Letbanen til Viby, hvor vi skiftede til bussen. Vi var sultne og smurte straks lidt mad. Efter maden tog Susanne i Brugsen og købte smørrebrød, så vi kunne have nem mad i aften. Hun købte også en buket blomster fra os til os.
En sød lille sidehistorie: En af Susannes beboere på Koltgaarden hørte, at vi skulle til Tunø og bo på Mejeriet. Han fortalte, at hans kones bedsteforældre i sin tid havde drevet mejeriet og mente, at der i messen skulle være et billede af mejeriet, som det så ud, da det var mejeri.
Det holdt stik, og jeg fik lov at tage et billede af billedet, så Susanne kan have det med til manden. Det bliver han forhåbentlig glad for.
Da vi tjekkede ud hos Anita og betalte, var vi enige om, at vi forhåbentlig ses igen næste år.
Se alle mine billeder i dette Flickr-album
Tilføjet 31/8: Manden blev meget glad for billedet - faktisk rørt til tårer. Han kunne sætte navne på flere af personerne på billedet. Så er der da noget ved at gøre lidt for et menneske.
Etiketter:
Amphitrite,
Det Gamle Mejeri,
stegt flæsk,
Tunø,
æbler
tirsdag den 28. august 2018
Benny Andersen
Jeg har længe ønsket mig bogen med Benny Andersens samlede digte. For nylig døde han, og det er sikkert årsagen til, at saxo.com præsenterede den i en tilbudsmail. Jeg bestilte den i går, den var i pakkeboksen i dag.
1264 sider med store og små digte - og jeg elsker Benny Andersens finurlige måde at lege med sproget på. Her et par eksempler på digte eller dele af digte:
Fra digtet "Mødereferat":
Først kom den første
så kom den anden
den tredje lod vente på sig
men nåede frem lige før den sidste
der kom for sent.
Fra digtet "På det våde":
Jeg har det som Terje Vigen
kun få kom ham nær
så af og til sender jeg et brev til mig selv
om et eller andet jeg skal minde mig om
at livet er en gave f.eks.
men glemmer at komme frimærke på
og vil ikke betale strafporto
så brevet går tilbage til afsenderen.
"For en sikkerheds skyld":
Jeg er nogenlunde sikker på at min tommestok
måler sin egen længde når jeg slår den helt ud
men for en sikkerheds skyld har jeg købt
en tommestok til af samme længde
og hidtil har de målt det samme
men hvad nu den dag den ene måler forkert
hvordan kan jeg da vide, hvilken der er den rigtige?
For en sikkerheds skyld
må jeg købe en tommestok til.
Fra digtet "Kære venner":
Jeg har to venner
som er uvenner
og to uvenner
som er venner.
Min ene ven er ven med min ene uven.
Min anden ven er uven med min anden uvens ven.
Det er svært at holde rede på
hvem man skal passe på ikke at sige hvad til.
Jeg elsker også at høre flere af Benny Andersens sange, f.eks. "Hilsen til forårssolen" og "Svantes lykkelige dag", som er noget af det mest positive, men kan lytte til. De findes sikkert i bogen med Benny Andersens sange, den har jeg til gode.
Men lige nu glæder jeg mig til læse digte - Benny, jeg elsker dig!
1264 sider med store og små digte - og jeg elsker Benny Andersens finurlige måde at lege med sproget på. Her et par eksempler på digte eller dele af digte:
Fra digtet "Mødereferat":
Først kom den første
så kom den anden
den tredje lod vente på sig
men nåede frem lige før den sidste
der kom for sent.
Fra digtet "På det våde":
Jeg har det som Terje Vigen
kun få kom ham nær
så af og til sender jeg et brev til mig selv
om et eller andet jeg skal minde mig om
at livet er en gave f.eks.
men glemmer at komme frimærke på
og vil ikke betale strafporto
så brevet går tilbage til afsenderen.
"For en sikkerheds skyld":
Jeg er nogenlunde sikker på at min tommestok
måler sin egen længde når jeg slår den helt ud
men for en sikkerheds skyld har jeg købt
en tommestok til af samme længde
og hidtil har de målt det samme
men hvad nu den dag den ene måler forkert
hvordan kan jeg da vide, hvilken der er den rigtige?
For en sikkerheds skyld
må jeg købe en tommestok til.
Fra digtet "Kære venner":
Jeg har to venner
som er uvenner
og to uvenner
som er venner.
Min ene ven er ven med min ene uven.
Min anden ven er uven med min anden uvens ven.
Det er svært at holde rede på
hvem man skal passe på ikke at sige hvad til.
Jeg elsker også at høre flere af Benny Andersens sange, f.eks. "Hilsen til forårssolen" og "Svantes lykkelige dag", som er noget af det mest positive, men kan lytte til. De findes sikkert i bogen med Benny Andersens sange, den har jeg til gode.
Men lige nu glæder jeg mig til læse digte - Benny, jeg elsker dig!
lørdag den 25. august 2018
Markedsdag på Koltgaarden
Lokalcenter Koltgaarden var i dag rammen om den årlige markedsdag, som arrangeres næsten udelukkende af frivillige i brugerrådet, lokalhistorisk arkiv og flere andre.
Markedsdagen plejer at være godt besøgt, og det blev den også i år. Der var mange boder - langt de fleste indendørs, så man har sikkert frygtet regnvejr. Det udeblev heldigvis.
Der var spillemand, salgsboder, tombola, pølsebod, kagebod, hoppeborg samt ponyridning for de små. Det var virkelig et hit.
Susanne og jeg nød et par pølser, inden vi med Super Brugsen som mellemstation satte kursen hjemover til en kop kaffe.
Markedsdagen plejer at være godt besøgt, og det blev den også i år. Der var mange boder - langt de fleste indendørs, så man har sikkert frygtet regnvejr. Det udeblev heldigvis.
Susanne og jeg nød et par pølser, inden vi med Super Brugsen som mellemstation satte kursen hjemover til en kop kaffe.
torsdag den 23. august 2018
Mini-ferie i Odense
Sammen med min kusine Eva rejste vi til Odense i tirsdags for at tilbringe et par dage der. Vi havde bestilt værelser på City Hotel Odense, og planen var at se Den Fynske Landsby og Odense Zoo.
Efter ankomsten ville vi finde et sted at spise frokost, inden vi kunne få vore hotelværelser. Det blev lidt af en opgave; Odense centrum er nærmest et stort hul i jorden. Man bygger letbane!
Vi fandt dog frem til restaurant Kræz, hvor vi fik serveret en brunch, hvor man kunne vælge forskellige ting.
Derefter gik vi til hotellet, blev indlogeret og slappede af en times tid, inden vi tog en taxa til Den Fynske Landsby.
Her var rigtig meget at se. Vi startede med at se en lille film, som fortalte om livet på landet dengang det var før. Vi hyrede en hestevogn til en rundtur, og kusken Morten fortalte om de forskellige gårde. Derefter gik vi rundt på egen hånd og så mange af gårdene, men at se dem alle ville tage en hel dag.
I mange af husene var der guider, som fortale om den pågældende gård, familierne som havde boet der samt om de håndværk, der var blevet udøvet. Susanne oplevede at blive nappet i røven af en af de store gæs.
Selvfølgelig skulle jeg også se brandstationen, når jeg nu var der.
Til sidst nød vi en kop kaffe på Sortebro Kro, som er en del af museet.
Aftensmaden nød vi på Den Gamle Kro, som ligger tæt på hotellet. Kroen og hotellet har samme ejer, og som gæst på hotellet kan man købe kroens aftensmenu for 100 kroner - men kun én aften. Den koster normalt næsten 400 kroner.
Forretten var kold grønærtesuppe med bobler, fløde og crutoner -
- hovedretten kantarelfyldt unghanebryst med løg, bacon, og en meget speciel sauce -
- men tilberedning af sommerdesserten var det helt store show, nøjagtigt som Susanne og jeg oplevede det i 2016. Fynske sommerbær, hjemmelavet vanilleparfait, Bærcoulis og crumble.
Susanne var tidligt ved truget onsdag morgen, men jeg valgte at gå en lille tur inden morgenmaden, så vi kunne samles, når Eva var klar.
Området bag hotellet er en tidligere kaserne, som nu er bygget om til boliger samt blandt andet aktiviteter, børnehuse, hjerneskadecenter og jordemodercenter.
Da vi alle havde spist, tog vi en taxa til Odense Zoo, hvor vi så næsten alle dyr og spiste en burger på den lokale burgerrestaurant.
Da vi var mætte af dyr, tog vi tilbage til hotellet og nuppede en lille time på langs, inden vi så lidt på byen. De graver ikke kun huller til letbanen, de bygger også i højden.
En af taxachaufførerne havde fortalt om en blomsterfestival i Kongens Have, men den viste sig dog først at starte i den kommende weekend. Pigerne gik derfor på strøgtur, mens jeg havde planer om at gense jernbanemuseet. Det droppede jeg dog, da der kun var en god time tilbage af åbningstiden, så jeg gik tilbage til hotellet og slappede af med en kop kaffe og dagens aviser.
Aftensmaden nød vi på Restaurant Målet. Et spisested med fokus på fodbold. Der var pyntet med en masse bannere, halstørklæder, billeder og avisudklip om alle mulige fodboldhold, såmænd også AGF.
Jeg nød en ristet franskbrød med tomat, rå løg, spejlæg og bacon samt en oksekarbonade med kartofler og grønt. Pigerne fik noget andet.
Efter morgenmad i dag tjekkede vi ud og gik til banegården, hvor vi ventede cirka ti minutter på et tog til Aarhus. Vi havde en behagelig togtur hjem og var hjemme ved 11-tiden. Susanne fortsatte med bussen til Kolt og købte smørrebrød med hjem til frokost samt lidt småfornødenheder.
Alle mine billeder fra ferien kan ses i dette Flickr-album
Efter ankomsten ville vi finde et sted at spise frokost, inden vi kunne få vore hotelværelser. Det blev lidt af en opgave; Odense centrum er nærmest et stort hul i jorden. Man bygger letbane!
Derefter gik vi til hotellet, blev indlogeret og slappede af en times tid, inden vi tog en taxa til Den Fynske Landsby.
Her var rigtig meget at se. Vi startede med at se en lille film, som fortalte om livet på landet dengang det var før. Vi hyrede en hestevogn til en rundtur, og kusken Morten fortalte om de forskellige gårde. Derefter gik vi rundt på egen hånd og så mange af gårdene, men at se dem alle ville tage en hel dag.
I mange af husene var der guider, som fortale om den pågældende gård, familierne som havde boet der samt om de håndværk, der var blevet udøvet. Susanne oplevede at blive nappet i røven af en af de store gæs.
Selvfølgelig skulle jeg også se brandstationen, når jeg nu var der.
Til sidst nød vi en kop kaffe på Sortebro Kro, som er en del af museet.
Aftensmaden nød vi på Den Gamle Kro, som ligger tæt på hotellet. Kroen og hotellet har samme ejer, og som gæst på hotellet kan man købe kroens aftensmenu for 100 kroner - men kun én aften. Den koster normalt næsten 400 kroner.
Forretten var kold grønærtesuppe med bobler, fløde og crutoner -
- hovedretten kantarelfyldt unghanebryst med løg, bacon, og en meget speciel sauce -
- men tilberedning af sommerdesserten var det helt store show, nøjagtigt som Susanne og jeg oplevede det i 2016. Fynske sommerbær, hjemmelavet vanilleparfait, Bærcoulis og crumble.
Susanne var tidligt ved truget onsdag morgen, men jeg valgte at gå en lille tur inden morgenmaden, så vi kunne samles, når Eva var klar.
Området bag hotellet er en tidligere kaserne, som nu er bygget om til boliger samt blandt andet aktiviteter, børnehuse, hjerneskadecenter og jordemodercenter.
Da vi alle havde spist, tog vi en taxa til Odense Zoo, hvor vi så næsten alle dyr og spiste en burger på den lokale burgerrestaurant.
Da vi var mætte af dyr, tog vi tilbage til hotellet og nuppede en lille time på langs, inden vi så lidt på byen. De graver ikke kun huller til letbanen, de bygger også i højden.
En af taxachaufførerne havde fortalt om en blomsterfestival i Kongens Have, men den viste sig dog først at starte i den kommende weekend. Pigerne gik derfor på strøgtur, mens jeg havde planer om at gense jernbanemuseet. Det droppede jeg dog, da der kun var en god time tilbage af åbningstiden, så jeg gik tilbage til hotellet og slappede af med en kop kaffe og dagens aviser.
Aftensmaden nød vi på Restaurant Målet. Et spisested med fokus på fodbold. Der var pyntet med en masse bannere, halstørklæder, billeder og avisudklip om alle mulige fodboldhold, såmænd også AGF.
Jeg nød en ristet franskbrød med tomat, rå løg, spejlæg og bacon samt en oksekarbonade med kartofler og grønt. Pigerne fik noget andet.
Efter morgenmad i dag tjekkede vi ud og gik til banegården, hvor vi ventede cirka ti minutter på et tog til Aarhus. Vi havde en behagelig togtur hjem og var hjemme ved 11-tiden. Susanne fortsatte med bussen til Kolt og købte smørrebrød med hjem til frokost samt lidt småfornødenheder.
Alle mine billeder fra ferien kan ses i dette Flickr-album
Abonner på:
Opslag (Atom)