Den sidste brand er slukket

I morgen tidlig klokken otte går Falck-Gårdens brandhold hjem efter endt døgnvagt. Det har redderne gjort mange gange, faktisk i 91 år (dog ikke de samme...). Det har været 91 år, som indimellem har været lidt turbulente og udsat for lokalpolitikernes luner. Men i morgen tidlig er det sidste gang, da Aarhus Kommune (Østjyllands Brandvæsen) fra 1. oktober overtager brandslukningen i hele Aarhus Kommune.

Begivenheden - hvis man kan bruge den betegnelse - blev markeret i dag ved en frokost i brandgaragen for redderne og indbudte gæster.

Flere af redderne tog billeder, men jeg har valgt kun at "låne" et enkelt billede, som illustrerer den følelse det må være at afslutte et sådant kapitel.

(Foto: Hans Henrik Nielsen)

Det er Kaj "Sommerhår", som for fotografens skyld viser sine følelser. Men jeg er helt overbevist om, at der i morgen tidlig klokken otte vil blive fældet tårer og givet krammere, når sidste hold lukker og slukker.

Heldigvis er samtlige reddere på brandholdene tilbudt ansættelse hos Østjyllands Brandvæsen, så ingen går arbejdsløse ud af situationen. Men trist er det sgu!

Kærlig Hilsen Farmor

Hvordan kom jeg lige i tanker om denne bog og hvordan jeg fik den? Det ved jeg ikke. Men sådan var det altså i aftes.

Til min 18 års fødselsdag i 1969 ønskede jeg mig Kaj Lunds bog "De sejlførende skoleskibe". Jeg havde set den i vinduet hos en lille boghandler i Frederiks Allé, tæt på Schleppegrellsgade, hvor min farmor boede. En dag, hvor jeg var på besøg hos Farmor, fortalte jeg hende om mit ønske, og hun gav mig penge til at smutte til boghandleren og købe bogen. Farmor ville efterfølgende bede min farbror Ejvind skrive en hilsen i bogen, men der protesterede jeg - jeg ville gerne have Farmor til selv at skrive en hilsen til mig. Det var hun ikke meget for: "min skrift er ikke så pæn" og så videre, men jeg fik hende overtalt til selv at skrive sin hilsen til mig.

Og i dag er jeg utroligt glad for bogen, men endnu mere for Farmors hilsen. Det var sådan set bare det, jeg ville sige.

Frokost hos svigermor

I går ringede Susanne til sin mor for at høre, om hun - moren -  i dag ville gi' frokost. Det ville hun gerne, trods kort varsel.

Vi var med bussen fra Hasselager lidt over ni. I Tebstrup nåede jeg lige at tage et par billeder fra bussen af firmaet "Exit 54 auto" i Tebstrup, hvor der ofte holder biler fra dengang det var før. Det gjorde der nu ikke i dag, men der kom en gammel campingvogn og en gammel traktor i kameraet.

Da vi kom, takkede vi pænt svigermor for invitationen og nød en kop formiddagskaffe, inden vi nød en dejlig frokost med sild, fiskefileter, lune frikadeller, pålæg samt en øl og en snaps. Eller to.

Thea på landsholdet

Thea har flere gange været med i indløbet, når hendes hold - Viborg - skulle spille håndbold. Men i aftes var det større, da hun skulle løbe på banen ved landskampen mellem Danmark og Frankrig.

Thea løb sammen med en af de franske spillere. Desværre blev det ikke vist i fjernsynet, men her til morgen fandt jeg et par billeder af pigerne. Det har været stort.

Udover oplevelsen på banen fik Thea en anden oplevelse. Der var en konkurrence om, hvem af pigerne, der kunne skyde hårdest. Og jeg siger tak for, at jeg ikke skulle være skydeskive. Thea vandt, præmien var denne flotte bluse med spillernes autografer.

Danmark vandt 24-21.

Beboermøde

Der var indkaldt til afdelingsmøde i aftes, hvor budgettet for 2019 skulle vedtages. Der kommer en lille huslejestigning på 0,5 %, men det må vel være acceptabelt, når vi ikke er steget i husleje de foregående to eller tre år.

Susanne fra boligforeningens administration forklarede på overskuelig vis, hvad vore huslejekroner bliver brugt til.

Der er nu fem beboere med i afdelingsbestyrelsen. Jeg valgte at stille op som suppleant og blev valgt som første- og eneste.

Aarhus i 1960'erne

Stadsarkivet og Den Gamle By havde indbudt til præsentation af bogen "Aarhus i årtier - 1960'erne", som udkom for nogen tid siden. I marts deltog jeg i et lignende arrangement om bogen om 1950'erne. Denne gang foregik det i Helsingør Theater i Den Gamle By.

Medarbejdere fra begge foretagender præsenterede de forskellige kapitler i bogen. 

Der blev vist en del billeder fra bogen, men også nogle, som ikke er med. For eksempel viste Søren Bitsch fra Stadsarkivet dette billede fra Fattiggården på Vester Allé

og Kitt fra Den Gamle By dette herlige billede af børn, som leger "Kvit Eller Dobbelt".

"Svend Pedersen" til venstre tørrer meget livagtigt sveden af panden, mens quizdeltageren er i tænkeboks.

Arrangementet skulle slutte klokken 21, men det trak lidt ud. Jeg var hjemme lidt efter klokken 22 til denne flotte fuldmåne.

Bogen om 1970'erne udkommer til november, og til foråret kommer der et tilsvarende arrangement om den. Både bogen og arrangementet vil jeg glæde mig til.

Sparesnemanden tømt

Marius fik lov at tømme sparesnemanden, og der var pænt mange penge denne gang, så det kunne kun gå for langsomt at komme med Farmor til Viby og se, hvad Føtex havde at byde på.

Det blev til en Lego Super Hero, som dog først bliver samlet, når han er hjemme i Viborg.

I dag delte Føtex små poser ud til børnene, så der var en lille pose med fire stykker chokolade og et æble med hjem.

De gode gamle Duplo-klodser hos os kan stadig bruges, så der blev bygget en kæmpestor bil med både tal og bogstaver på.

Marius bliver her resten af dagen og bliver hentet, nar hans far og storebror har været i Aarhus og se AGF tæve Brøndby.

Tur til Thorsminde

Aarhus Søhistoriske Selskab havde arrangeret en tur til Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. Vi kørte fra Viby Torv klokken 0830. Desværre var der kun 16 deltagere, men vi, der var med, havde en rigtig god tur.

Museet fortæller om dramatiske strandinger ved den jyske vestkyst og den lokale befolknings møde med de berørte søfolk - både de druknede og de overlevende.

Det er et meget spændende museum, og den hyrede guide var et positivt bekendtskab. Han fortalte om mange strandinger, men "hovedpersonen" på museet er dog det engelske linjeskib "St. George", som strandede lidt syd for Thorsminde i 1811. Fra dybet er der hentet mange genstande op fra skibet - mest markant er de store kanoner, et af de store ankre og ikke mindst skibets ror, som dog var mistet på Rødsand, inden skibet nåede gennem Storebælt og rundt om Skagen.

Roret er 11,5 meter højt og dets montre fylder fire af de fem etager på museet. Det var desværre ikke muligt at få et brugbart billede af det i den høje montre.

På billedet betragter Mogens hvad man kan kalde et vandskab, hvor børn og barnlige sjæle kan boltre sig i sand og genne krabber, ål og fladfisk væk.

Vi spiste frokost i museets restaurant, og vi brugte også tid på at betragte Vesterhavet, hvilket i sig selv var en stor oplevelse. Guiden på museet oplyste ved middagstid, at det blæste med 20 m/sek., men senere blæste det op, så mon ikke vindstyrken har tangeret gårsdagens 23 m/sek.?

Klokken 1530 satte vi kurs mod Viby. Susanne havde haft besøg af Britta, Niels og Jasmin, og de havde levnet tre stykker smørrebrød til mig. Marius havde hygget sig med Lego-klodser og biler, og sammen med sin farmor havde han været en tur på legepladsen.

Bedsteforældredag hos Marius

Marius' børnehave havde inviteret til bedsteforældredag. Farmoren var desværre arbejdsramt, så farfaren tog alene derop.

Det gik med fuld fart med at vise alle tingene. Der var guldgravning, tegning, dans og forskelligt legetøj.

På grund af stormen måtte man ikke benytte legepladsen, så pladsen indendørs var lidt trang, men det gik fint. Til slut var der kaffe og kage i kælderen. 

Inden besøget i børnehaven spiste jeg frokost sammen med Kenneth og Christina, og jeg så, hvor langt de er kommet med ombygningen af deres køkken og stue. Under dørkpladen til brændeovnen havde de fundet nogle Jylland-Posten'er fra 31. december 1978. Heri var der to ting, som jeg fint kan huske. Den ene var snestormen omkring nytår 1978/79. 

Den anden var store annoncer for at tegne anparter i skibe og containere - sidste frist!

Der er sikkert mange, som ville ændre deres beslutning om at tegne disse anparter, hvis de kunne skrue tiden tilbage til 31. december 1978.

Marius skal være på ferie hos os til på søndag, så han og jeg fulgtes hjem i toget. Han faldt i søvn omkring Hinnerup, men var vågen på vej hjem i bussen, hvor han snakkede meget. Jeg påtalte, at han snakker meget, hvortil han svarede: Det ved jeg godt, men jeg elsker at snakke.

Gamle WN-kolleger

Da vi gamle kolleger fra Wendelbo Nielsen & Co. var samlet sidste efterår, vedtog vi, at vi skulle ses igen i år. Tidligere har vi været samlet hvert andet eller tredje år, men nu har vi valgt, at vi skal ses hvert år. En er faldet fra, så man ved jo aldrig...

Vi mødtes i dag klokken 16 på Sallings Roof Top, hvor vi nød den flotte udsigt. Der var koldt på toppen, så tre ud af fire valgte en Irish Coffee fremfor øl.

Jeg overvandt min højdeskræk og gik næsten helt ud på vingen for at tage billeder af gågaden.

Fra Salling gik vi til Klostertorvet, hvor Lisbeth havde bestilt bord på CANblau. Her nød vi et absolut velsmagende måltid med små tapas-retter. Vi gik ikke sultne derfra, men heller ikke overmætte. Meget lækkert.

Lige over vort bord hang en hilsen fra AGFs spillertrup 2010/2011 med et tillykke til det dengang nyåbnede spisested.

Jette og jeg delte en flaske hvidvin, og med den, maden og en Kaffelatte kom jeg af med 360 kroner. Det er der vel ikke noget at sige til.

Jeg var hjemme lidt før klokken 23. Vi har Loke på ferie, og på det tidspunkt sad han - stadig - og spillede computerspil. Nu er han dog gået til ro.

En forsinket julefrokost

Det er tradition, at afdelingsbestyrelsen samles ved en julefrokost. Af forskellige årsager lod det sig ikke gøre i december eller januar - så gik tiden, og i aften blev det.

Der var desværre et par afbud, men vi gennemførte julefrokosten på Bondehuset ved Saksild.

Selv fik jeg som forret en salat med to slags røget laks - varm- og koldrøget - med krydderurtedressing.

Hovedretten var mørbradgryde med bacon, cocktailpølser og champignons i krydret sauce.

Og desserten friturestegt camembert med solbærsyltetøj.

Lækker mad, helt bestemt, men oplevelsen som sådan var ikke noget at råbe hurra for. Der var så koldt i lokalet, at man måtte sidde med overtøj på for blot nogenlunde at holde varmen. Betjeningen virkede i mine øjne noget arrogant, og vi følte faktisk, at vi kom til ulejlighed. Så bestemt ikke nogen smiley herfra.

Herregårdsbøf

Vores tidligere naboer på Baunevej, Iben og Klaus, har hørt om Hasselager Kros onsdagsmiddage og ville gerne prøve en sammen med os. Det blev i dag, hvor menuen stod på herregårdsbøf.

Som sædvanlig et lækkert måltid til en fornuftig pris. De vil gerne med en anden gang.

Jeg glemte at tage et billede af maden, så kroen skal krediteres for billedet.

Snotnæse

Jeg er gået hen og bnevet forkønet. Jeg nyser, hoster og pudser næse både nat og dag. Og hvad gør man så for at blive helbredt?

Susannes bedste forslag var, at jeg gik en tur. Og da det helt tilfældigt var sat ind med tørvejr i dag, fulgte jeg hendes råd. Det blev til en tur, først til boldbanen og den gamle hundegård. 

Derefter til "Hasselager Engsø", som tog sig rigtig godt ud i det flotte sensommervejr.

Jeg bniver nok nødt til at gå en tur igen i morgen.

Tak for de mange hilsner

Tak for de mange hilsner på min fødselsdag - på Facebook, sms og telefon. Kun få har kommet med hentydninger til vejret, og de var faktisk positive. Tak for det.

Den hilsen, som jeg netop har modtaget, er en mms, og den er lidt speciel. Den er fra min daværende redder-kollega Anders, som er på døgnvagt i Ørsted.

Og i morgen bliver vejret meget bedre, siger DMI.

- og så snakker vi ikke mere om det!

Bum!

Jasmins fødselsdag

Jasmin fylder 20 år i dag og havde i den anledning inviteret til frokost. Susanne tog tidligt af sted, da hun havde et par ærinder i byen. Jeg fulgte efter senere.

Jeg tog bussen til Banegårdspladsen og gik derfra via Fattiggårdsbakken. Andre end jeg havde kameraet fremme på den flotte dag.

Vi fik frokost med sild, lun leverpostej og pålæg. Derudover en flot kagekone til kaffen og en skål slik.

I morgen får vi vist ikke så flot vejr!

Farvel til tante Edith

I onsdags døde min tante Edith. Hun blev 95. I dag blev hun bisat fra Haldum kirke.

Edith var træt af dage og havde - som præsten udtrykte det - valgt at give slip på livet. Hun er den sidste repræsentant for den generation, som min mor tilhørte.

Efter højtideligheden i kirken var vi samlet til kaffe i et lille forsamlingshus i Hinnerup.

Mine bedsteforældre på mors side blev i 1962 begravet på kirkegården i Haldum, men deres gravsted er sløjfet for mange år siden.