Mest markant var at se, at førerdøren til stigevognen stod åben, men branddragten og støvlerne foran døren manglede.
Inden jeg forlod stationen, købte jeg hos min ex-makker Anne Marie i receptionen disse to kaffekrus. Vi valgte farverne rød og gul, så der er et til brandvagten og et til ambulancevagten.
Hvis børnebørnene læser med her, kan jeg berolige med, at krusene også kan bruges til saftevand eller mælk.
En "gammel" folder med Falck-Zonen logo stjal min opmærksomhed. Det er et genoptryk af en folder fra cirka 1968, men jeg har aldrig set den før. Jeg mener ellers, at jeg på det tidspunkt ragede alt til mig, som havde noget med Falck at gøre.
I folderen sidder en fribillet til Falck-Museet ved Egeskov. Den gælder for et barn ifølge med en betalende voksen og skal bruges inden udgangen af 2016.
Alle billeder fra Falck-Gården ligger i dette Flickr-album
Opdatering kl. 1930: Det var så de sidste billeder af brandkøretøjerne på Falck-Gården. En tidligere redder-kollega har netop fortalt mig, at sprøjten og stigevognen i aften har forladt Falck-Gården for sidste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar