Far til fire, Morten Korch og en pige jeg ikke kan glemme

 Vi så i aften filmen "Far til fire på Bornholm" - fordi "der ikke er en skid" i fjernsynet. Far til fire filmene har man efterhånden set flere gange, på samme måde som Morten Korch filmene og Matador. Men alligevel er der scener, man ikke husker at have set før.

Vi genkendte flere lokaliteter på Bornholm, blandt flere andre Hammershus ruin - "der har vi også været! - "der har vi kørt forbi". Men tankerne kommer let til at flyve, og de behøver ikke nødvendigvis flyve så langt som til Bornholm for at man mindes gode oplevelser.

Uvist af hvilken grund kom jeg til at tænke på en oplevelse, som jeg havde den første maj 1997 på Tangkrogen, hvor jeg efter en god dag med mange indtryk var på vej til bussen. Inden jeg nåede så langt, måtte jeg stoppe og og nyde synet af en glad ung pige, som svævede, dansede i luften i flere minutter. Mange andre end jeg stoppede op og nød dette syn. Ingen sagde noget. Hvis man spørger "mange andre", er jeg sikker på, at de vil bekræfte min iagttagelse: pigen svævede i luften i flere minutter.

Utroligt, som sådan en oplevelse kan sætte sig i ens hukommelse som noget af det mest positive og livsbekræftende, man har oplevet. Hende glemmer jeg aldrig.