fredag den 2. august 2019

The Tall Ships Races

Årets Tall Ships Races startede i Aalborg og slutter i Aarhus. Skibene ligger her fra i går til på søndag, hvor de vistnok sejler herfra i samlet flok.

Jeg tog på havnen tidligt på formiddagen for at se på skibene. Vejret var fint, og jeg har det bedst med at være sådan et sted, inden der kommer for mange mennesker. Dog drillede den tidlige formiddagssol med lidt modlys, men en del billeder kom der da i kassen.

Det er virkelig et flot syn med de mange skibe. Nogle af de mest markante er

norske "Statsraad Lehmkuhl"

danske "Georg Stage"

norske "Sørlandet"

mexikanske "Cuauhtemoc"

russiske "Mir"

polske "Fryderyk Chopin"


samt norske "Christian Radich"
og polske "Dar Modziezy"

Men der er mange flere, både store, mellemstore og ret små.

Polske "Fryderyk Chopin" var et kært gensyn. Jeg besøgte skibet i 2010, hvor det var på en tur rundt til forskellige europæiske havne. En stor del af besætningen var unge piger, som gav opvisning i gymnastik og badutspring, og de forærede gæsterne en lille taske med en t-shirt, blyanter og forskellige andre souvenirs. Det var frivilligt, om - eller hvor meget - man betalte for tasken og indholdet, men pengene gik til et godt formål: "tips" til besætningen.

Nogle af besætningerne har været væk hjemmefra et stykke tid, så der er vel ikke noget at sige til, at tankerne indimellem kan flygte.


Senere på dagen skulle en del af besætningerne gå i samlet optog gennem byen. Det plejer at være et tilløbsstykke og et flot syn med mange nationaliteter, hudfarver og ikke mindst tøjfarver.

Det var godt, at jeg valgte den tidlige formiddag, for allerede da jeg gik mod Dokk1 for at tage med letbanen, var rigtig mange mennesker på vej mod havnen.

Se alle dagens billeder i dette Flickr-album

Ingen kommentarer:

Send en kommentar