lørdag den 14. september 2019

Loke på ferie

Loke er på ferie fra i aftes til i morgen. For længe siden har han aftalt med sin farmor, at de skulle i biografen, og forleden ringede han og fortalte, at han havde fundet en film, som han gerne ville se. Det var "Angry Birds 2". Den så de i dag i Cinemaxx i Aarhus.

Man hører ikke meget til Loke, han snakker ikke nær så meget som sin lillebror. Han låner gerne sin farmors ipad, og hvad han ser, kan jeg ikke fortælle - men det må være meget sjovt, for han griner meget ad det, han ser.



I aften stod menuen på pandekager til Loke, sushi til Susanne og suppe til mig.

Til aften så vi filmen "Flådens friske fyre".



Jeg tror, Loke syntes om den, selvom den var "meget gammel". For eksempel måtte jeg forklare Loke, hvad det betyder at fremkalde billeder. Jeg glemte desværre at fortælle ham, at det ikke nødvendigvis skal foregå i en sovepose...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar