søndag den 15. december 2019

På besøg i Lyngby

Det er tid for udveksling af julegaver, og det bragte os i dag en tur til Lyngby, hvor vi spiste pasta og kødsovs sammen med Morten, Jeanette og drengene.

Vi var med 114eren fra Aarhus klokken 1010. Da rutebilstationen stadig er afspærret på grund af fare for kollaps, må bussen benytte en midlertidig holdeplads i Ny Banegaardsgade.




Midlertidig er måske så meget sagt, for der er markeret hvide båse til busserne i næsten hele den ene side af gaden.

Dagen startede med regn, rusk og meget kraftig blæst. Det ændrede sig dog heldigvis i løbet af dagen, men solen fik vi ikke at se.

Det er første gang, vi har set familiens nye akvarium med slørhaler, gubbier og sugemaller.




Lyngbyerne har pyntet op til jul og er så småt klar til at fejre den.



Vi var hjemme ved 1815-tiden, så Susanne nåede at se det meste af herrefodboldkampen mellem FC Midtjylland og AGF.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar