Onsdagens menu på Hasselager Kro var annonceret som helstegt rødspætte med kartofler og persillesovs. Men: krofatter Thomas kunne ikke skaffe hele rødspætter, så det blev i stedet til fileter. Det gjorde nu ikke mig noget, jeg hader at pille i alle de fiskeben.
Årsagen til at det ikke kunne lade sig gøre at skaffe de hele fisk var angiveligt det ekstremt dårlige vejr med syndflod og stormvejr de seneste to uger.
Som en trøst var der kaffebar til alle efter maden, som udover fileterne bestod af æblekage med flødeskum.
Det blev rigtig vinter i nat. Der lå et par centimeter, da vi stod op i morges - og det er faktisk denne vinters første sne. Til gengæld har vi fået masser af regn.
Jeg var i Føtex for at købe ind til middagsmad i morgen, og det var ret sjappet at gå på fortove og stier. Men man kunne tydeligt høre, at det tør, så mon ikke sneen er væk til i aften?
Jeg har - igen - rodet lidt i de gamle familiebilleder. Årsagen er, at jeg skal have et par gamle billeder med på et familiebesøg om et par uger.
En del af de gamle billeder er fra min mors barndom i Hinnerup. Desværre står der ikke navne og steder bag på billederne, men en del af personerne kan jeg dog sagtens genkende. Specielt et billede fra kassen synes jeg er charmerende. Det viser min bedstefar (til højre) i hyggelig samtale med en nabo eller genbo - ren Morten Korch!
Jeg spurgte en tidligere kollega, som bor i Hinnerup, om der findes en Facebook-gruppe med gamle billeder fra byen, men det gør der ikke. I så fald ville jeg have vist det skønne billede der. Men han foreslog mig at kontakte lokalarkivet i Hinnerup. Det gjorde jeg så, sendte billedet sammen med et billede af mine bedsteforældre foran deres hus i Hinnerup.
Jeg fortalte arkivet om de gamle billeder og tilbød at scanne billederne og sende dem til arkivet. Det sagde man hurtigt ja tak til, så nu er det bare med at komme igang.
"33 år i Falck - et "ægteskab" på godt og ondt" er titlen på en bog, som udkommer i næste uge. Den er skrevet af forhenværende redder, udrykningsleder og stationsleder Svend Melholt fra Randers.
Svend var det meste af sin tid på stationen i Randers, men var i en årrække stationsleder i Hornslet. Han har med mellemrum lagt sine beretninger i en af Falck-grupperne på Facebook, hvor han fik mange opfordringer til at udgive sine historier i bogform. Det har han nu gjort. Jeg modtog bogen med GLS i dag.
Der er beretninger fra alvorlige, usædvanlige og sjove oplevelser. Stationen i Randers har et forholdsvis stort brandvæsen, så brande præger en del af Svends historier.
Svend har signeret bogen. Da jeg så det, kom jeg til at tænke på scenen i TV-serien Matador, hvor præsten har signeret bogen, som Daniel får til sin konfirmation. Som Iben bemærker, er det for at konfirmanderne ikke efterfølgende skal bytte bogen.
Selv har jeg ikke haft noget med Svend at gøre, men nogle af de reddere, der omtales i bogen, husker jeg fra min tid i Falck samt fra etableringen af det, der engang hed Redningshistorisk Forening - en forløber for Falck Museets Venner. De seneste år har jeg mødt Svend til et par arrangementer i Falcks Veteranforening.
Det er overskriften på det indlæg, som jeg har i det nye nummer af Falck Museets Venners blad "Med Horn og Lygter".
En pudsig ting er, at ikke færre end fire forskellige reddere gennem tiden har hævdet, at de var den første mand på stedet. Jeg overlod til redaktøren Hans Henrik at vurdere, om det skulle nævnes. Det blev det ikke, og det er sikkert meget godt, for tre af dem lever stadig.
Loke skal være på ferie hos os et par dage og ankom i dag ved middagstid. Vi havde på forhånd talt om at tage en tur i Den Gamle By i morgen, men da vi så hvor flot vejret var i dag, ombesluttede vi os, spiste tidlig frokost, og tog derind i dag.
Det var kun Loke og mig, der tog på tur. Vi var i en del huse, hvor Loke hilste pænt på de forskellige beboere. Han var lidt skræmt over at se, hvordan håndværkerne behandlede lærlingene i gamle dage, men det største indtryk var vist hos kistesnedkeren, hvor en lille kiste var bevis på, at det ikke var ualmindeligt i gamle dage, at børn døde.
Selvfølgelig skulle der - med vilje - svares forkert på spørgsmålene fra læreren fra middelalderen, og der skulle også ringes hjem.
Da vi havde genset Jacob Haugaards kursus i århusijansk ville Loke gerne hjem, så vi rejste hjem. Undervejs sms'ede vi til Farmor og bestilte kaffe.
Blæsten er løjet noget af -
- så "Manila Mærsk" vippede slet ikke, da hun passerede Sletterhage Fyr klokken 07.55.
Morgenen startede med blæst, regn og rusk. Dagens første tjek på Sletterhages Fyr viste, at der var skum på bølgerne. På billedet er det "Kryssholm" på vej fra Aarhus efter at have losset 3.500 tons skærver.
Min kusine Eva havde inviteret Bente og os til middag. Eneste anledning var, at det var længe siden vi sidst havde set hinanden. Vi tog hjemmefra i stærk blæst, suppleret med regn, rusk, hagl, slud og lidt sne. Det var koldt at gå til bussen. I Viby havde vi et par ærinder, inden vi tog med 4Aeren til Viby. Nu var der kun regn tilbage i nedbøren.
Eva bød på et lækkert maskeret blomkål, pyntet med rejer, ærter, kvarte æg og tomatskiver. Alene farverne gjorde maden indbydende.
Efterfølgende fik vi den ret, som også min mor lavede og kaldte "Pekingesermad" fordi ingen kunne udtale, hvad den hedder rigtigt. Dejlig liflig krydret ret.
Det blev til en masse snak om bedsteforældre og andre grene af familien, inden vi rejste hjem ved 16-tiden.
Marius fylder syv år i dag, og han havde inviteret til salat, frikadeller og kagemand i dagens anledning.
Vi tog med Arriva fra Aarhus klokken 1025 og var fremme ved middagstid.
Marius fik mange fine gaver, stort set fordelt på to kategorier: tøj og Lego. Derudover fik han opfyldt et stort ønske om en i-pad.
Da gæsterne var samlet - alle bedster, Britta, Niels, Oldemor og Marius' to onkler - var salat, frikadeller og kyllingelår klar til høflig selvbetjening
Christinas' moster Gitte var arbejdsramt og stødte til midt på eftermiddagen.
Da vi i lørdags nød vores lille ostebord, skete et mindre mirakel: Susanne kunne li' rødvinen. Jeg havde købt den samme dag i Føtex, Montgras Syrah fra Chile, tre liter for 129 kroner. Derfor besluttede vi i dag at rejse til Viby og hamstre et par kartoner.
Der skulle også købes müsli samt fødselsdagsgave til Morten. Da alt det var klaret, spiste vi frokost på Asia Restaurant - lækkert som sædvanlig.
Susanne nød cola, jeg en Saigon Export.
Da jeg i går lavede risotto til middagsmad, fik jeg en fennikel i overskud. Susanne skulle til eftermiddagskaffe hos sin veninde Yrsa, og det lykkedes mig at overbevise hende (Susanne), at Yrsa netop i dag stod og manglede en fennikel, så hun (Susanne) tog den med.
Det viste sig, at Yrsa gerne ville have fenniklen, hun ville bruge den som ingrediens i suppe. Til gengæld havde Yrsa en pakke ostekiks, som hun vidste, at hun ikke fik spist, så den forærede hun Susanne.
I aften lavede vi så et lille ostebord med et glas rødvin til.
Næsten alle kiksene blev spist, og der er stadig lidt ost til de kommende dage.
Susannes søster Britta og svoger Niels flyttede i midten af januar fra Grønbjerg til Horsens. De solgte huset i Grønbjerg og bor nu i en dejlig andelslejlighed på Borgmesterbakken i Horsens. I dag blev dagen, hvor vi så lejligheden for første gang.
Vi var med toget fra Aarhus midt på formiddagen og var fremme til en kop kaffe og en rundvisning.
Efter en lækker frokost med sild, laks, rejer, røget ål, skinke, lun leverpostej samt ost fik vi hver især et lille power nap i lænestolen, inden vi nød en kop kaffe.
Til aften havde Britta lavet en lækker oksesteg med grønne bønner, kartofler og lidt rodfrugter. Til maden nød vi et glas "Husets Vin".
En lidt speciel en af slagsen - efter salg af huset i Grønbjerg fik både sælger og køber to flasker af ejendomsmægleren. Hver især kan de sige, at netop den vin er der kun én familie mere, der har.
Normalt ankommer de store til Aarhus onsdag morgen ved 04-tiden, men i denne uge er "MSC MIRJA" tilsyneladende foran schedulen og har netop passeret Sletterhage Fyr på vej mod Aarhus.
Forventes af afsejle til "Bremervand" torsdag morgen.
Vi havde inviteret Lyngbyerne til middagsmad i dag - officielt til en gryderet med lidt fra fryseren, senere afsløret til at være ølbraisserede svinekæber. Der var rigeligt, så vi skal selv have det i morgen.
Det var første gang, vi så familiens nye hund Bob. Indtil nu har vi kun set et par billeder af ham.
Han er et kryds mellem en hyrdehund og en xoloitzcuintle, som er en mexikansk hårløs hund. Og helt ærligt: køn er han ikke.
Susanne havde købt et tyggeben til Bob. Han nåede et få gnavet lidt hul på det, inden han skulle hjem.
