onsdag den 5. august 2020

Fætrene på Steno Museet

Vi havde planlagt en tur til Steno Museet, men morgenens og formiddagens regn tydede på, at vi måske skulle ændre vores plan. Men heldigvis så det ud til at holde tørt, da vi sidst på formiddagen rejste til Aarhus.

Vi kørte med 1Aeren til Nørre Boulevard og gik derfra til museet. Der var mange ting at se, men vi manglede nogle ting fra vores besøg i 2014, blandt andet den store stjernekikkert.


Drengene nød dog udfordringerne med flere af de udstillede ting.





Efter rundgangen sluttede vi med en is, hvorefter vi gik tilbage til Nørre Boulevard og tog med 1Aeren hjem. Susanne fortsatte med bussen til Kolt for i Super Brugsen at købe hindbærsnitter til vores eftermiddagskaffe.

Drengene fik pandekager til aften, og de mente begge, at Farmors pandekager er de bedste, så på deres opfordring sendte jeg Farmors opskrift til deres respektive mødre og fædre.



I løbet af aftenen var de begge på legepladsen, hvor de spillede en slags fodbold med at gribe og kaste til hinanden, mens den ene stod i brandbilen.

Nu er de lagt i seng, og når klokken bliver 22 skal de aflevere ipad og telefon til Susanne - og forhåbentlig lægge sig til at sove.

Se alle dagens billeder i dette Flickr-album

Ingen kommentarer:

Send en kommentar