Emil har længe ønsket at se Fængslet - altså museet - i Horsens, så Britta og Niels tilbød at hente ham efter fodboldtræning i Ikast fredag aften og besøge Fængslet i går lørdag. Meningen var, at Susanne og jeg skulle tage til Horsens lørdag formiddag og slutte os til - men Susanne var dårlig, så hun måtte blive hjemme.
Jeg blev hentet på banegården, hvorefter vi kørte til Fængslet og gik en tur både ude
og inde, hvor vi startede i vagtstuen.
Derefter var vi rundt og se celler, køkken, samtalerum, kirken og forskellige andre lokaler
og endte med at se Carl August Lorentzens flugt-tunnel.
Heldigvis slap vi ud, uden at skulle over ringmuren.
Efter besøget i Fængslet spiste vi frokost hos Britta og Niels og nåede at få en lille blunder, inden Grethe blev hentet og Kenneth og Marius stødte til.
Britta havde lavet en kæmpestor forloren hare til aften, så da både Susanne, Christina og Thea havde måttet melde afbud på grund af sygdom, var der helt bestemt rigelig mad.
Britta, Niels og Grethe kørte mig hjem til Hasselager, hvor de fik en hurtig kop kaffe, inden de returnerede til Horsens.
Et fint besøg i Fængslet, men der var desværre mange ting, der var lukket på grund af Corona.
Se alle mine billeder i dette Flickr-album
Ingen kommentarer:
Send en kommentar