fredag den 19. marts 2021

De ta'r røven på os

I faktas ugeavis var et tilbud på makrel i tomat - otte kroner for en dåse. Det er en fair pris, så forleden besøgte jeg fakta på Langenæs, da jeg alligevel havde et ærinde på de kanter.


Jeg havde lagt 12 dåser i kurven, da jeg så, at der på hylden ovenover lå makrel i tomat til 21,95 kroner for tre dåser. De 12 dåser blev lagt tilbage og erstattet med 12 af de andre. Det var ganske vist dåser uden farve og navn, men hvad gør det, når man kan spare over otte kroner.

Jeg sørger for altid at have makrel i tomat på lager, da børnebørnene fra Viborg er helt vilde med det. Når de kommer på besøg, behøver vi faktisk ikke have andet pålæg i huset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar