søndag den 2. maj 2021

Den genfundne suppe

Vi hjælper nabo Karen med indkøb i denne tid. Hun sms'ede over middag, om vi ville købe ind for hende i morgen. Susanne valgte dog at gøre det i dag, så hun besøgte straks Karen og fik en ordreseddel.

På sedlen stod blandt andet aspargessuppe, hvilket passede fint med Super Brugsens app-tilbud på 18 kroner for et kilo. Susanne valgte at købe to poser, nu hvor det er billigt. Da hun kom hjem, var der dog kun en pose i cykelvognen. Hun måtte have tabt en på vejen hjem, men valgte ikke at køre tilbage, da hun ikke kunne vide, hvor suppen var tabt.

Ganske kort tid efter lå denne fremlysning på Facebook:



Så besteg Susanne alligevel cyklen og kørte til Skovhøj, hvor suppen stadig stod som vist på billedet.

Vi skrev selvfølgelig pænt tak til den flinke dame, som havde fundet suppen og fremlyst den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar