fredag den 28. januar 2022

Nu Kommer Fuglene Igen

Vi ser og hører næsten hver morgen "Morgensang i Mariehaven" på dk4 med Helge Engelbrecht og hans gæster. Der er to sange hver morgen; det er ikke kun morgensange, men forskellige danske sange.

I går morges sang Anne-Marie Hassing meget passende den smukke "Lyse Nætter" - eller måske bedre kendt som "Nu Kommer Fuglene Igen" - meget passende, fordi det var morgenen efter statsministerens udmelding om, at man nu kan fjerne stort set alle Corona-restriktioner.

Netop det med fuglene tænkte jeg på, da jeg i dag gik til bussen og så fuglelivet i et af de store træer ved Hasselhøj.


Formålet med turen var at mødes med Susanne i Viby, hvor hun havde været til foredrag hos Ældre Sagen. Vi havde aftalt at spise frokost på Asia Restaurant, men der gik vi forgæves. Den har haft lukket siden jul og åbner først igen i februar. I stedet måtte vi nøjes med frikadeller og kold kartoffelsalat hos Edwins Pølsevogn i Viby Centret. 


Da vi havde bøvset, gik vi i Føtex efter nye grydeskeer, filtpuder til vores stole, en mus til computeren, fedt, tomater og fyrfadslys.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar