tirsdag den 22. marts 2022

Besøg på søfartsmuseet

De sidste tre uger har jeg døjet med en kæmpestor mandeforkønense og derfor ikke været meget bevendt. To-tre gange var jeg ved at tro, at den var snut, men den kom igen, gjorde den. Nu tror jeg, at den er slut.

Således lykkedes det i dag at rejse til Aarhus for at aflevere alle postkortene på søfartsmuseet. De var faktisk ret tunge at slæbe på.

Jeg benyttede lejligheden til at se nærmere på den samling modeller, som museet har arvet efter en af de frivillige, Carl Erik, som døde for et par måneder siden.

Og sikke en samling. Mange store skibsmodeller, to havne-panoramaer, hvoraf det ene er fra Aarhus med færgerne "Freia" og "Prinsesse Anne-Marie" - og flere hundrede små blymodeller. Derudover billeder i massevis.






Nu er man i færd med at få et overblik over modellerne og finde plads til dem i de forskellige udstillinger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar