søndag den 28. august 2022

Ferie på Hasselø

Min fødselsdagsgave sidste år fra Ulla og Torben var - udover lidt godt til ganen - et ophold i deres fritidshus på Hasselø. Ønsket blev opfyldt og gavekortet er netop indløst.

Vi tog med tog fra Aarhus tirsdag klokken 1045 med skift i Ringsted. Ulla hentede os på banegården i Nykøbing; vi blev installeret og nød kaffen på terrassen sammen med Torben.

Hanne var vært for aftensmaden, som vi nød i haven. Vi blev dog lidt trætte af at have mange hvepse som selskab, så kaffen blev i stuen.



Efter morgenmaden onsdag kørte vi til Marielyst, hvor vandhundene boltrede sig i bølgerne.



Efter havbadet satte vi kursen mod Nakskov, hvor vi gik rundt og så på byen.




Vi spiste frokost i form af kyllingeburgere. Derefter gik pigerne en tur i byen, mens Torben og jeg gik på havnen og besøgte søfartsmuseet.




Vi fortsatte til Hestehovedet Strand, hvor vi nød det flotte vejr og den flotte udsigt.



Så gik turen hjem til aftensmad og derefter en tur til vandet, hvor vi nød et glas rosé. 


Vi nød solnedgangen i selskab med en fiskehejre.




Torsdag formiddag kørte vi sammen med Ulla til Nykøbing, hvor vi så lidt af byen og sluttede af med kaffelatter på Lille Torv. På hjemturen gjorde vi holdt ved Netto og provianterede.





Over middag kørte Ulla og Torben hjem til Ålsgårde, og vi havde hytten for os selv. Jeg gik en tur til vandet, mens Susanne blev hjemme og strikkede karklude.


Om aftenen var vi igen ved vandet og nød den flotte udsigt - og et glas rosé.



Fredag morgen var jeg ved vandet og hilste igen på hejren - eller var det den fra i forgårs?



Klokken 1027 tog vi bussen til Nykøbing (den kører hver anden time) og havde planer om at finde et sted at spise. Vi fandt dog ikke noget der passede os, så vi hyrede en taxa og kørte hjem og lavede frokost.


Det blev til en morfar inden eftermiddagskaffen. Efter aftensmaden igen til vandet, dog glemte vi roséen, den måtte vente, til vi kom hjem.


Vi havde bestilt en taxa til lørdag klokken ni - den kom præcis og kørte os til banegården. Fra toget så vi lidt af arbejdet med den nye Storstrømsbro - der mangler stadig et godt stykke...


Vi skiftede igen tog i Ringsted, hvor vi købte lidt frokost og en vand. Tilbage i Aarhus først på eftermiddagen; vi købte lidt ind i Kvickly i Bruuns inden vi tog 1Aeren hjem.


Vi havde det flotteste vejr på hele ferien, kun lørdag var der regn på Hasselø, men pyt, nu skulle vi jo derfra. Tilbage i Jylland var der sol og lidt skyet.

Det var nogle dejlige dage på Hasselø - og mon ikke vi finder på snart at tage derned igen? Invitationerne fra Ulla og Torben mangler i hvert fald ikke.

Se flere feriebilleder i dette Flickr-album

Se flere billeder fra søfartsmuseet i dette Flickr-album

Ingen kommentarer:

Send en kommentar