Det har været længe ventet, januar-nummeret af Logbogen. Jeg er altid spændt på at se det færdige blad, men denne gang ekstra spændt, da det er det første nummer i farver.
Trykkeren har investeret i nye maskiner, der muliggør farvetryk til en overkommelig merpris - og jeg blev ikke skuffet.
Dette nummer rummer bestyrelsens beretning samt regnskab for det forgangne år. Derudover nyt fra søfartsmuseet og "Jakob". Selv har jeg skrevet om det store juice-uheld i 1979 og Per har begået et stykke om maritime frimærker, baseret på arven efter hans svigerfar. Et medlem har skrevet om et forlis i 1944, og så har jeg ellers fyldt op med nogle dejlige farvebilleder rundt omkring i bladet.
Nu håber jeg, at medlemmerne tager godt imod det flotte blad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar