Jeg glemmer det altid. Næsten

Da jeg var i SuperBrugsen i formiddag, havde jeg et lille læs tomme flasker og dåser med. Jeg måtte vente lidt i flaskeindleveringen, og ham, jeg måtte vente på, påstod, at automaten snyder. Det tror jeg nu ikke, men det kan da godt være, at jeg vil tjekke det de næste gange.

Og som sædvanlig glemte jeg at indløse bonen ved kassen. Det glemmer jeg næsten altid. Men nu har Susanne den i sin pung; hun husker nemlig altid at indløse bonerne. Heldigvis behøver man ikke at indløse sin bon samme dag, som flaskerne er afleveret.

Det minder mig om min gamle chef, Wendelbo, som aldrig tog tomme flasker med sig, når han handlede i Magasin. Han syntes, det var pinligt at aflevere flasker, når andre så på. Han ventede derfor, til han kunne fylde bilens bagagerum med flasker, for så kunne han køre ind i gården med dem. Det fandt han derimod ikke pinligt.