Afløbet fra vores køkkenvask har de seneste uger opført sig underligt. Det var næsten stoppet, så det tog vandet "en krig" at løbe ud. Vi forsøgte selv at skabe luft ved at bruge vores svupper, men det hjalp kun kort tid. I sidste uge var en mand fra driften her, han skilte rørsystemet ad, rensede, spulede og gjorde ved, men selv efter den omgang, var der stadig problemer. Siden han var her, har afløbet sagt mange underlige lyde og både knaget, klukket, skvulpet og boblet, ofte i et par timer ad gangen.
Varmemesteren rekvirerede i mandags Holst Kloakservice til at se på problemet. I dag kom så to raske gutter derfra. De havde en sikker teori om, hvad der var galt og gik straks igang med arbejdet. På en halv time var problemet løst, og vi har haft det fredeligt resten af dagen og har det stadig her til aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar