fredag den 28. marts 2014

Kartoffelmos avec

De seneste gange, hvor vi har fået kartoffelmos, har jeg brugt Adam Prices opskrift på ledsagende løg. Det er skalotteløg skåret i skiver, som trykkes ud. De lægges i blød i mælk mellem en halv og en hel time, derefter vendes de i mel for til sidst at blive smidt i en høj pande med varm olie. Det sprutter lidt, men dufter dejligt. Efter cirka ti minutter er løgene sprøde (det kan man se på dem) og de fiskes op med en hulske. De smager pragtfuldt.


I aften ledsagede kartoffelmosen og løgene en ret med simret gullaschtern, gulerødder, champignons, løg og lidt bladselleri, det hele skåret i tern. Sovsen var min egen hjemmekomponerede paprikasovs med sød paprika, stærk paprika, timian, svinebouillon, creme fine og et skvæt cognac.

Susanne lavede kartoffelmosen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar