lørdag den 31. maj 2014

Gensyn med gamle kolleger

Der er gået lidt over fire år, siden jeg sidst mødte mine tidligere kolleger fra Wendelbo Nielsen & Co., Jette, Lisbeth, Elsebeth, Claus og Kurt. I dag skete det igen, men desværre var Elsebeth syg og kunne ikke være med.

Vi mødtes klokken 17 ved restaurant CuCos på Åboulevarden, hvor Lisbeth havde reserveret bord til os. Vi nød den lækre græske mad med rigeligt kød, salat, tzaziki og et par glas rosévin.

Snakken gik lystigt, og vi kunne hver især fortælle, hvordan det er gået os i de fire år. Der er ikke sket de store omvæltninger, men både Kurt og jeg er nu på efterløn.





Da vi havde spist, nød vi først en enkelt øl ved en udendørsservering på Åboulevarden, men der var lidt koldt, så vi fortsatte til Thorups Kælder på Store Torv, hvor vi nød en øl fra Århus Bryghus. Jeg brød op ved 2215-tiden og tog bussen hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar