søndag den 11. maj 2014

Loke på ferie

For nogle dage siden aftalte vi, at Loke kunne være på ferie hos os i weekenden. Vi holdt dog lidt lav profil indtil i går morges for at afvente, hvordan jeg havde det. Vi aftalte, at han godt kunne komme, men det bliver Susanne der kommer til at "trække læsset", da jeg stadig er meget træt. Så meget læs er der nu heller ikke at trække, han er meget nem at have på besøg. Morten og Jeanette var her med Loke midt på eftermiddagen i går.

Loke har fået et par klumper modellervoks, og dem hyggede han sig med, mens jeg nappede en time på øjet efter aftensmaden.



Lidt efter klokken 19 kom Loke i seng, og der gik ikke mange minutter, før han sov. Han vågnede en enkelt gang i aftes og var tørstig og derefter en gang i nat, hvor han skulle op og tisse.

I formiddag var han med Susanne i Viby for at købe rugbrød og frugt.

Mens vi så den famøse herrefodboldkamp mellem AGF og Sønderjyske i fjernsynet, morede Loke sig med at bygge et højt tårn af Legoklodser.




Også i aften sov han få minutter efter at være kommet i seng. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar