Hej fra Viborg

Christina og Thea er på tur, så Kenneth, Emil og Marius havde valgt at spise til middag hos os. Farmor bød på flæskesteg med knaser, kartofler, chips og sovs, og det var noget der passede Marius. Emil derimod var kun til kartofler. Men måske det var fordi han vidste, at der også vankede jordbær med fløde og/eller is.

Mens Marius sov til middag, kørte Kenneth og Susanne i Bilka, hvor Kenneth skulle proviantere og på vejen købte de også sand til vores sandkasse. Emil hyggede sig herhjemme sammen med mig. Da Marius vågnede efter to timers middagslur, fik han lidt frugt, og vi andre fik kaffe.

Emil var ikke sen til at indvi sandkassen. Han byggede en lille bro, så man kunne gå der uden af falde i sandet, hvor der var både krokodiller og hajer.

Marius siger nu - så vidt vi kan forstå - to ord, nemlig "hej" og "op". Ud fra de situationer, hvor han bruger det sidste, kan vi forstå, at det skal betyde "Hold op!"

Et grundigt morgentoilette

Mens vi nød vores morgenmad og -kaffe, betragtede vi denne fætter, som tog sig rigtig god tid til sit morgentoilette på kanten af den store urtepotte i haven - den vi bruger til at holde sandkasselåget på plads.

Den sad der nok det bedste af en halv time, før den var tilfreds med sig selv og fløj videre.

Jeg er Månedens Nørd

Brabrand Boligforenings beboerblad Skræppebladet har hver måned en rubrik, der hedder "Månedens Nørd". For et par måneder siden spurgte formand Polle, om ikke det var noget for mig at stille op, men jeg takkede nej. Senere er jeg blevet kontaktet af en af bladets skribenter, Jens, men der takkede jeg i første omgang også nej. Men efter at have tænkt lidt over sagen, meldte jeg mig alligevel.

Både Polle og Jens havde min interesse for Falck i tankerne, men jeg valgte at fortælle om min interesse for skibe, da det er den interesse, der lige nu optager mig mest og som jeg bruger en del tid på.

Sådan blev det. Først kom skribenten, nogle dage senere fotografen, og nu er jeg med i juli-nummeret. At de har valgt at sætte mig på forsiden, kommer dog lidt bag på mig.

Fotografen har givet mig lov at bruge billederne, når bladet er udkommet. Det er delt rundt i dag.

Hele bladet kan ses på dette link. Indlægget er på side 4 og 5.

Ved landsbyens gadekær -

- eller næsten, ihvertfald - bor vores tidligere genbo fra Baunevej, Randi. Gadekæret ligger i Sabro, og i dag var Susanne og jeg inviteret på frokost hos Randi. Susanne havde et ærinde i Aarhus, så vi mødtes ved rutebilstationen og kørte med linje 116 klokken 1145. Vi var i god tid, men nød ventetiden i sommervejret.

Randi hentede os ved bussen, og efter få minutters gang var vi i hendes lille hyggelige rækkehus på "Højalderparken". Randi bød på frokost med sild, fiskefileter, lun leverpostej, pålæg, æg, tomat og rejer. Senere kaffe med kiks og forskellige oste.

Inden vi skulle med bussen hjem, var vi en lille tur omkring det lokale gadekær og så lidt på de små veje i den forholdsvis rolige landsby.

På vej til bussen købte vi en bakke ærter i den lokale brugs.

På besøg hos Eva

Vi havde inviteret os selv på kaffe hos min kusine Eva i Viby. Det egentlige formål var at aflevere en stor skål, som vi havde lånt, da Eva og Susanne lavede kartoffelsalat tidligere på måneden.

Vi nåede lige at se røven af en linje 4A på Viby Torv, så der var lidt ventetid på den næste. Men det gjorde nu ikke så meget - vejret var fint.

Eva mente dog, at vi også skulle have aftensmad, så hun havde smurt lækkert smørrebrød med roastbeef, hamburgerryg, rullepølse, laks samt æg og rejer. Vi var bestemt ikke sultne, da Eva kørte os hjem ved 1930-tiden.

Risi e bisi

Risi e bisi er en risotto-ret med ris (risi) og ærter (bisi), løg og fennikel. Opskriften er fra programmet "Spise med Price", en af de dage, hvor brødrene var i Italien. Jeg har gemt den til nu, hvor man kan få friske ærter.

Da jeg startede, så det hele lidt mystisk ud, også selvom jeg fulgte opskriften til punkt og prikke. Men stille og roligt tog det hele form, og det endte med en ret, som smagte aldeles udmærket og som jeg gerne laver igen en anden dag.

Jeg var tæt på at mangle ærter. På torvet havde jeg købt to kilo, i håb om, at der var nok til denne ret samt til lidt fråds. Der blev meget lidt til fråds, men så har jeg målestoksforholdet til næste gang, jeg laver retten.

Se brødnene Prices opskrift på dette link.

Ib han har fødselsdag -

- for det har han jo, og det er i dag. Og han fylder 70. I den anledning havde han inviteret til middag på "Den Lille Kro" i Nørre Allé. Udover Finn, Ib og os deltog Linda og Viktor samt pladevennerne Hanne og Kurt.

En dejlig frokost med kæmpestore sildefileter med brød, smør, løg, kapers og kartofler, derefter en fiskefilet med rejer og andet tilbehør, så et par skiver med rullepølse og som sidste ret var der skipperlabskovs. Til slut kaffe med æblekage, cognac eller hvad man ønskede.

Vi havde et lokale næsten for os selv. Jeg sad bænket som nabo til den gamle grammofon.

Vi var hjemme ved 19-tiden, lidt trætte efter en rigtig hyggelig dag.

Tre fede hvidløg

Tidligt på formiddagen var jeg på torvet på Ingerslevs Boulevard for at købe ind til salat i aften. Jeg var ikke den eneste, der var på torvet. Der var en hel del unge mennesker, som gik rundt i små hold med hver deres indkøbsliste. Foran mig stod disse unge mennesker, der startede med at spørge efter tre fede hvidløg.

Ved fælles hjælp fandt torvehandleren og de unge mennesker frem til, at de nok skulle bruge tre fed hvidløg. Så har de da lært lidt i dag.

Hverdagsbilleder 5/5

Kort før middag fulgtes vi til Viby for at købe lidt ind i Føtex samt købe en fødselsdagsgave til Ib. Susanne valgte at give frokost hos Charlie i Viby Centret, hvor hun fik en stor burger og jeg en pariserbøf. Susanne fortsatte til Aarhus for at købe sko, mens jeg drog hjemad med varerne.

Mens jeg var på vej til stoppestedet, kom linje 1A mod Kolt. Jeg vidste så, at jeg havde god tid til den næste. Jeg nød at sidde på bænken i det flotte vejr og se lidt på byen og dens indbyggere. Et billede af nogle af indbyggerne blev det sidste bidrag med hverdagsbilleder på Facebook.

Jeg har nomineret Per til at lægge fem billeder på, og jeg ved, at det ikke bliver noget problem for ham, når man ved, hvor mange billeder han tager.

Ny hjemmeside for Aarhus Søfarts Museum

De seneste tre-fire uger har jeg brugt på at opbygge en ny hjemmeside for Aarhus Søfarts Museum. Den nuværende udbyder Webbyen lukker og slukker den 1. juli, så jeg måtte jo finde på noget nyt. Valget faldt på mono.net, hvor jeg har oplevet en helt utrolig god support.

Der kommer sikkert lidt mere på siden hen ad vejen, men den bliver ikke så voldsom som den gamle.

Nu håber jeg blot, at bestyrelsen og sidens øvrige gæster bliver tilfredse med den nye side, hvis layout er meget forskellig fra den gamle.

Bogen "DSB Ferries"

Postbuddet kom med en pakke fra Saxo. Udover to romaner til Susanne indeholdt pakken denne bog til mig: Bruce Peter's "DSB Ferries", fyldt med pragtfulde billeder af DSBs færger fra 1900 til 2013. Jeg glæder mig rigtig meget til at nyde alle disse pragtfulde billeder.





Et billede af et opslag fra bogen brugte jeg som dagens hverdagsbillede på Facebook:

Med henvisning til indholdet - DSB-færger - nominerede jeg min kusine Ulla til at være den næste bidragyder med fem hverdagsbilleder.

35-27

Det blev resultatet af håndboldtøsernes opgør på hjemmebane mod Litauen. Ganske godt gået.

Ubesejrede og dermed nr. 1 i kvalifikationsturneringen, så kan vel selv Pytten være tilfreds.

Hverdagsbilleder 3/5

Først på formiddagen var jeg en tur i SuperBrugsen, hvor jeg allerede ved indgangen lod mig friste til at købe en bakke jordbær,og bagest i butikken en karton piskefløde. Det kunne fint passe som dagens hverdagsbillede.

Mine yndlingssommerspiser er ærter, tomater og nye kartofler og ikke så meget jordbær, men én gang skal jeg smage dem. Og det blev så i dag.

Hverdagsbilleder 2/5

Susanne tilbringer dagen i Horsens sammen med sine klassekammerater fra folkeskolen. De markerer, at det i år 40 siden de forlod skolen. Jeg var faktisk med til afslutningen efter 10. klasse. Eller - som jeg plejer at sige - jeg hentede hende direkte fra skolen.

Efter min frokost gik jeg en tur rundt om den lille sø, som jeg kalder Hasselager Engsø. Her fik jeg motivet til dagens hverdagsbillede.

Der bygges stadig meget nyt lidt længere ude end søen, men jeg håber den kan få lov at blive, hvor den er.

Eftermiddagen gik med at se filmen "Adeles Liv" på DVD. Den varer næsten tre timer, men er hele indsatsen værd.

En stærk film med mange følelser. Kan anbefales.

Hverdagsbilleder 1/5

I går nominerede Christina mig til at lægge fem hverdagsbilleder på Facebook - et billede om dagen i fem dage. Normalt springer jeg ikke på den slags, men her har jeg så gjort en undtagelse. Første indlæg i dag efter vores middagsmad, og det så sådan ud:

Månedens Nørd

Jeg skal være Månedens Nørd i Brabrand Boligforenings beboerblad Skræppebladet. To gange er jeg blevet opfordret til at stille op, men sagde i første omgang nej tak. Efter at have tænkt lidt over det, ombesluttede jeg mig og tilbød at være med.

Journalisten var her i dag for at lave et interview om min interesse for skibe. Hans fotograf var forhindret, så han dukker op en dag i næste uge for at tage billeder. Om det kommer i det nummer, som udkommer omkring 1. juli, kunne han ikke sige, så måske det først kommer i efter sommerpausen.

Det kunne såmænd ligeså godt have været min interesse for Falck, de kunne skrive om, men jeg valgte altså, at det skal være om skibene. Og journalisten mente i øvrigt, at det kunne være et emne for fotografen at fotografere mig sammen med RYOLF MAERSK. Nu ser vi - det kan jo være, at han har andre ideer.

RYOLF MAERSK

Jeg har længe ønsket at få sat et navn på det Legoskib, som jeg fik af Kenneth, Christina og børnene, da Susanne og jeg holdt fælles fødselsdag i juli 2012. Egentlig har jeg hele tiden kaldt Skibet RYOLF MÆRSK, men der har ikke fysisk været sat navn på det. Merete på vagtcentralen i Skejby har forsøgt, min svigerinde Hanne var et håb, men det gik ikke sådan. Nu lykkedes det, Britta har anskaffet en ny Dymoskriver og sendt mig mærker med navne.

Desværre kan Brittas Dymoskriver ikke skrive Æ, så hvis jeg skal følge Maersks navneskik, måtte jeg kalde det MAERSK RYOLF. Navneskikken er sådan, at skibe under dansk flag hedder XXX MÆRSK, mens skibe under andre flag hedder MAERSK XXX.

Jeg har dog valgt at trodse Rederiets skik og kalde skibet RYOLF MAERSK med hjemsted Hasselager.

Hvis der kommer for mange protester fra Esplanaden, vil jeg overveje at ændre det. Men også kun overveje. Jeg har mærker med MAERSK RYOLF gemt i en skuffe...

Jeg lagde et par billeder ud på Facebook, og Per foreslog mig at dele et af dem med Maersk Lines Facebook-gruppe. Det gjorde jeg så.

Nu må vi se, hvad der eventuelt sker.

Navngivningen kom meget passende inden skibet i morgen måske kan risikere at skulle fotograferes. I hvilken forbindelse vil jeg først afsløre i morgen.

Krolf

Susanne kørte først på formiddagen på Baunevej for at aflevere de duge, som vi havde lånt af Iben. På vejen hjem så hun, at der blev spillet krolf på plænen bag fælleshuset, så da vi havde spist, gik vi op for at se på det.

Der var dog kun få omgange tilbage, men det blev da til en lille hyggesludder med et par af beboerne og et par billeder til afdelingens Facebook-side. Måske det bliver til flere billeder en anden dag?

Vi holder fødselsdag

Vi havde indbudt nærmeste familie til fælles fødselsdag i dag. Så er det hele klaret i ét hug. Da vi umuligt kan være her i hytten, havde vi lejet fælleshuset på Hasselhøj.

Susanne har for længe siden stegt næsten 300 små frikadeller, og i går lavede hun, sammen med min kusine Eva, en mega stor portion kartoffelsalat. Det var så menuen, sammen med lidt slik og chokolade, kagemand, is og et stykke rugbrød med pålæg til sidst.

Vejret var superflot, så børnene havde mulighed for at lege på legepladsen bag fælleshuset. Jeg benyttede lejligheden til at få taget et billede af mig selv og alle fem børnebørn. Selvom de ikke alle var lige motiverede, lykkedes det alligevel.

Da gæsterne var kørt hjem og alle vore ting trillet hjem, var vi også brændt ud for den dag. 

Prins Henrik

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik - der også er kendt som prinsgemalen - fylder 80 år i næste uge. Det bliver naturligvis markeret i dagblade og i fjernsynet.

Prins Henrik er ofte offer for kritik og latterliggørelse, men jeg må indrømme, at jeg rigtig godt lide prinsen. I aften så vi et program på TV2, hvor han fortalte om sin barndom og ungdom, som i mange år foregik i Vietnam, samt om hvordan han mødte sin hustru, den nuværende Dronning Margrethe II af Danmark.

Jeg beundrer prinsen for sin humor og sit gode humør. I udsendelsen mødtes han med nogle skolekammerater i Vietnam; de forlod skolen i 1952 og har holdt sammen siden. Humor har han: når en ven klappede Henrik på maven, udbrød han i sin joviale tone: "Buddah, Buddah" og var selv den, der grinte mest. Man så, hvordan han optrådte som gæstedirigent ved en fornem koncert, herligt at han kan finde på det.

Og jeg beundrer ham også for, at han en søndag formiddag kunne finde på at slendre en tur gennem Christiania, helt uden livvagter. Eller følge en pludselig indskydelse og i sin sejlbåd tage et smut fra Aarhus til Tunø og gå en tur på havnen og hilse på lokale og sejlere.

Han indledte det hele med at fortælle, hvilken livsholdning, hans forældre gav ham med på vejen: "Vær dig selv - du skal ikke være en kopi af de andre". Og det må man sige, at han har fulgt.

I aftes så vi prinsen i et program på DR1, hvor han havde brødrene Price som gæster i sit køkken i sit slot Château de Cayx i Frankrig.

Det hele foregik i en afslappet og humoristisk atmosfære, og det er mit indtryk, at det ikke kun er de klip, man så i TV, der var sådan.

Jeg ønsker mig Prins Henriks kogebog.

Besøg på søfartsmuseets containerterminal

Efter middagsmaden tog jeg en tur på havnen for at besøge Aarhus Søfarts Museums "containerterminal" - de fire 40 fods containere, som er opstillet på den store plads ved "Havnens Perle". Størstedelen af museets effekter er deponeret i disse containere, og der kommer snart en femte til. Andre effekter - de mest sårbare - er deponeret i kælderen under et af havnens pakhuse, mens nogle større ting er deponeret i en lade et sted i Østjylland.

Jeg fik nogle ekstra eksemplarer af det seneste nummer af Logbogen med hjem. En af bidragyderne skal have et eksemplar, og det gør ikke noget at have et par numre, som rundt omkring kan reklamere for selskabet.

Foran museets containere lå denne tingest. Jeg har ikke nogen forklaring på dens brug, udover at den bruges til brugte isbægre.