Prins Henrik er ofte offer for kritik og latterliggørelse, men jeg må indrømme, at jeg rigtig godt lide prinsen. I aften så vi et program på TV2, hvor han fortalte om sin barndom og ungdom, som i mange år foregik i Vietnam, samt om hvordan han mødte sin hustru, den nuværende Dronning Margrethe II af Danmark.
Jeg beundrer prinsen for sin humor og sit gode humør. I udsendelsen mødtes han med nogle skolekammerater i Vietnam; de forlod skolen i 1952 og har holdt sammen siden. Humor har han: når en ven klappede Henrik på maven, udbrød han i sin joviale tone: "Buddah, Buddah" og var selv den, der grinte mest. Man så, hvordan han optrådte som gæstedirigent ved en fornem koncert, herligt at han kan finde på det.
Og jeg beundrer ham også for, at han en søndag formiddag kunne finde på at slendre en tur gennem Christiania, helt uden livvagter. Eller følge en pludselig indskydelse og i sin sejlbåd tage et smut fra Aarhus til Tunø og gå en tur på havnen og hilse på lokale og sejlere.
Han indledte det hele med at fortælle, hvilken livsholdning, hans forældre gav ham med på vejen: "Vær dig selv - du skal ikke være en kopi af de andre". Og det må man sige, at han har fulgt.
I aftes så vi prinsen i et program på DR1, hvor han havde brødrene Price som gæster i sit køkken i sit slot Château de Cayx i Frankrig.
Det hele foregik i en afslappet og humoristisk atmosfære, og det er mit indtryk, at det ikke kun er de klip, man så i TV, der var sådan.
Jeg ønsker mig Prins Henriks kogebog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar