lørdag den 7. juni 2014

Vi holder fødselsdag

Vi havde indbudt nærmeste familie til fælles fødselsdag i dag. Så er det hele klaret i ét hug. Da vi umuligt kan være her i hytten, havde vi lejet fælleshuset på Hasselhøj.

Susanne har for længe siden stegt næsten 300 små frikadeller, og i går lavede hun, sammen med min kusine Eva, en mega stor portion kartoffelsalat. Det var så menuen, sammen med lidt slik og chokolade, kagemand, is og et stykke rugbrød med pålæg til sidst.



Vejret var superflot, så børnene havde mulighed for at lege på legepladsen bag fælleshuset. Jeg benyttede lejligheden til at få taget et billede af mig selv og alle fem børnebørn. Selvom de ikke alle var lige motiverede, lykkedes det alligevel.


Da gæsterne var kørt hjem og alle vore ting trillet hjem, var vi også brændt ud for den dag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar