Dagens kup på grønttorvet blev to kilo ærter for 0 kroner. Kvaliteten er ikke længere så god, så den handlende ville ikke være bekendt at tage betaling for ærterne, som jeg håbede kunne bruges som tilbehør til karbonader i dag og til steg i morgen, hvor vi får gæster.
Susanne mener dog ikke, at ærterne er gode nok til det formål, så nu står der - næsten - to kilo ærter på køkkenbordet, og så kan vi ellers bare æde løs. Susanne køber frosne ærter med hjem, når hun er færdig hos tandlægen, hvor hun sidder lige nu.
På vej fra torvet til bussen så jeg denne flotte Volvo Amazon.
Den kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at fotografere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar