fredag den 15. august 2014

To kilo ærter = ærtesuppe

Min søster Bente læser min blog. Det er jeg naturligvis glad for. Glad er jeg også for at hun har reageret på mit indlæg fra i onsdags om de to kilo ærter, som jeg fik på torvet. Bente foreslog at lave suppe af ærterne, og det gjorde jeg så i dag. I fryseren havde jeg en pose med porrer, rester fra en eller anden gryderet, så de røg med i suppen. Det gjorde også en slat kødboller, en bakke skinketern og en bakke bacontern.


Det er ganske vist ikke suppetid her om sommeren, men på den anden side synes jeg også, at det ville være synd blot at smide næsten to kilo ærter i skraldeposen. Så derfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar