torsdag den 25. september 2014

Jeg skriver og skriver og skriver

I november afholder Aarhus Søhistoriske Selskab den årlige generalforsamling. Der er tradition for, at der før generalforsamlingen er spisning (sildemad og hvid skipperlabskovs) og efter generalforsamlingen er der et foredrag af en eller anden art.

Jeg har lovet at stå for sidstnævnte indslag i år og er nu godt igang med skriveriet om mine 17 år i shippingbranchen. Det er svært at vurdere, hvor lang tid det vil tage at præsentere teksten, når man aldrig har prøvet sådan noget før. Når teksten er forfattet færdig, skal der udvælges billeder. Gennem årene har jeg fyldt 11 scrapbøger med udklip og billeder, så der er heldigvis nok at vælge mellem, så der bliver nærmere tale om at fravælge.





Der er billeder af mange af de skibe, jeg har været med til at ekspedere. Derudover mange udklip fra både den lokale sprøjte samt havnebladet, som dengang altid var modtagelig for stof som f.eks. anløb af nye skibe eller håndtering af usædvanligt gods. Nu er bladet mere PR-præget og bringer slet ikke nyheder af den kaliber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar