Den årlige generalforsamling i Aarhus Søhistoriske Selskab blev afholdt i aften med cirka 50 deltagere. Som sædvanlig foregik det i Havnehuset - og som sædvanlig var der arrangeret spisning forud for det alvorlige.
Som sædvanlig bestod menuen af en sildemad og derefter skipperlabskovs med brød, rødbedetern og skinkestrimler. Som sædvanlig smagte det pragtfuldt, og som sædvanlig var der rigeligt af labskovs.
Efter generalforsamlingen havde jeg lovet at fortælle lidt om mine 17 år i shippingbranchen hos Wendelbo Nielsen & Co./Lehmann Junior. Selvfølgelig var jeg lidt nervøs for, hvordan det skulle gå. Jeg har jo aldrig prøvet sådan noget før, men det gik nu rigtig fint. Det tog cirka 50 minutter at fortælle efter mit manuskript og vise de cirka 130 billeder og udklip, jeg havde valgt.
Min chef fra Lehmann Junior, Svend-Aage Holmberg, var med, og efter forestillingen spurgte jeg ham: "Var det i orden?", hvortil han svarede: "Det var som at være der selv".
Flere af deltagerne ønskede at se billederne igen, så i næste nummer af bladet Logbogen laver jeg et link til min Flickr Collection med alle mine billeder fra min shippingtid.
Her kan du se den omtalte Flickr Collection
Ingen kommentarer:
Send en kommentar