mandag den 25. maj 2015

Hyret til et fotojob

Min tidligere chef på vagtcentralen, Finn Thranum, opstiller til Folketinget for partiet Venstre. Vi mødtes for en måned siden i Viby Centret og ligeledes til den store Falckdag på Kohalen. Derudover holder vi lidt kontakt, blandt andet via Facebook.

I går ringede Finn og spurgte, om jeg ville være ham behjælpelig ved at tage nogle billeder af ham og sine to kampagnebiler - en BMW og en Ape. Det ville jeg, så vi aftalte i første omgang at lave det ved Tangkrogen. Mens jeg sad i bussen på vej mod byen, ringede Finn og foreslog, at vi i stedet fandt et sted i Åbyhøj, tæt ved hvor hans lille Ape holder i garage. Sådan blev det.

Vi mødtes på Falck-Gården, hvorfra vi kørte videre til Åbyhøj. På Falck-Gården hilste jeg på min tidligere kollega Nils-Jørgen, som nu kører autohjælp. Nils-Jørgen valgte ikke at følge med, da disponeringen af Falcks autohjælp og sygetransport flyttede til Kolding før påske. Det blev til en hyggelig lille sludder, inden han fortsatte sin tur.



I Åbyhøj hentede Finn og jeg Apen og Finns "spildoktor" Ulrik. Sammen kørte vi til en nærliggende park, hvor vi tog en flok billeder. 



Derefter kørte vi Ulrik hjem. Finn bød på frokost og foreslog Skovmøllen, men der er lukket om mandagen - også 2. pinsedag. Så ringede han til Thors Mølle, men den har lukket om mandagen - også 2. pinsedag. Valget faldt derfor på Navigator i Marselisborg Lystbådehavn, hvor vi nød en lækker brunch med udsigten til sejlerne i havnen.

Finn satte mig af ved Tangkrogen, inden han fortsatte hjem til Hou. Herhjemme valgte jeg de bedste billeder ud, redigerede dem lidt og sendte dem til Finn..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar