onsdag den 18. maj 2016

Et spidskål, tak

Susanne var hos foddame i morges klokken ni, og vi havde aftalt, at hun på vejen hjem ville gå på grønttorvet og købe ind til salat. Da det er mig, der laver salat, havde hun seddel med hjemmefra, og derpå stod blandt andet et spidskål.

Og jeg skal love for, at hun kom hjem med et spidskål. Det største af slagsen, jeg nogensinde i mit livs skabte dage har set.


Desværre er blomkål ikke til at opdrive for tiden, så det blev broccoli i stedet - og derudover løg, ærter (frosne), majs, radiser, asparges, gulerødder, agurk og rejer. Der er så meget tilovers, at Susanne har med som madpakke i aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar