søndag den 1. maj 2016

Formiddagsfotosafari

Det flotte vejr benyttede jeg til en tidlig formiddagstur med kameraet. Valget faldt på bygningerne og parken ved det tidligere Marselisborg Hospital. Mange gange har jeg set området fra bussen, men egentlig aldrig været derinde.

De gamle bygninger ser velbevarede ud, og der er stadig aktivitet deri, selvom der ikke længere er patienter indlagt.





Parken foran er en dejlig lille oase, især nu, hvor foråret rigtigt er på vej.



En særlig oplevelse er Havefællesskabet, hvor udvalgte personer har fået tildelt hver et stykke jord. Her kan de dyrke grøntsager eller blomster. Lige nu ser det dog ud som om åkander er det eneste, der kan trives der.


Selvfølgelig kunne jeg ikke dy mig for at tage et par billeder af højhuset på Langenæs, hvor min farmor boede nogle år, inden hun kom på plejehjem.


Efter turen i parken gik jeg lidt rundt i de omkringliggende gader. I lighed med stort set resten af byen bærer de præg af vejarbejde.


Men det er der nu mange, der sikkert aldrig opdager.


På dette link kan du se Flickr-albummet med alle dagens billeder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar