søndag den 13. november 2016

Med Thea til håndbold

Vi havde aftalt at besøge viborgerne i dag, så børnene kunne få deres julekalendere inden det bliver december. Det passede med, at vi kunne komme med og se Thea spille håndboldkamp, og det havde jeg glædet mig meget til.

Jeg havde købt endagsbilletter til Arriva, og vi havde planlagt at tage med toget klokken 0854, men vi ændrede planer, da vi så, at et dæmningsskred ved Hadsten betød, at Arriva ikke kørte mellem Aarhus og Langå og havde indsat togbusser.

Vi tog derfor togbussen klokken 0754, hvilket betød, at vi kunne være i Viborg på samme tidspunkt som vi ville have været med toget klokken 0854.

Turen med togbussen blev en kold fornøjelse. Chaufføren kendte ikke bussen og kunne ikke finde ud af at sætte varme på, så vi frøs, da vi nåede Langå.



I Langå havde vi en halv times ventetid, men her kunne vi heldigvis komme ind i toget, hvor der var lidt varme.

Kenneth hentede os på banegården i Viborg, og efter en tidlig frokost kørte vi til Mønsted, hvor Thea skulle spille kamp på udebane.


Pigerne gik ivrigt til den, det var en fryd at se, hvordan de går op i sporten. Theas hold vandt med otte mål mod fire; Thea fik en enkelt advarsel.






Vi spiste også tidlig aftensmad, og Kenneth var så flink at køre os hjem, så vi slap for togbussen på hjemvejen.

Se alle håndboldbillederne i dette Flickr-album

Ingen kommentarer:

Send en kommentar