lørdag den 10. december 2016

Juletræsfest i fælleshuset

Alle børnebørn var inviteret med til juletræsfest i fælleshuset. Marius var her allerede, Loke og Hjalte kom først på formiddagen, Kenneth og Emil sidst på formiddagen og Thea var desværre forhindret på grund af et stort håndboldstævne. Milo kom også sidst på formiddagen.

Jeg var i huset klokken 11 for at hjælpe med at stille det hele an, og klokken 13 begyndte festen med æbleskiver, gløgg, sodavand, kaffe og te. 



Hjalte var meget imponeret over det store og flotte juletræ.


Lidt efter klokken 14 indtraf dagens højdepunkt: julemanden ankom og gik med rundt om træet og delte derefter godteposer ud.


Efter julesangene underholdt Freja på seks-syv år med solo at synge "På loftet sidder nissen", og det gjorde hun bare SÅ flot. Respekt!


Marius var stadig ikke helt på toppen, så han og Kenneth gik tidligt hjem, Susanne og de øvrige børn lidt senere, mens jeg blev og hjalp med at rydde op.


Milo udtrykte ønske om at blive hos os til i morgen sammen med Loke og Hjalte, så efter en kort kontakt til Masja gik det i orden. Loke og Hjalte skal blive her til mandag.

Herhjemme fik vi tidlig aftensmad, så Kenneth, Emil og Marius kunne komme tidligt hjem. Loke og Milo legede med Lego og byggede en kæmpestor zoologisk have, bagefter så de lidt Ramasjang samt "Ludvig og julemanden". 




Nu sover alle tre. Vi hørte efterfølgende, at Thea har spillet ni kampe, den ene på et amputeret drengehold, hvor hun scorede tre mål - så bedsterne er formentlig ikke de eneste, der er trætte til aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar