Hvem ta'r opvasken?

Det gør såmænd vores nye opvaskemaskine.

Den gamle gjorde knuder og havde samme skavank som mange ældre mænd - den kunne ikke komme af med vandet. Vi har fået tjekket og renset afløbet, der var ikke noget galt, så da Susanne i går havde været hos sin foddame på Frederiksbjerg, fortsatte hun til Viby for at besøge Skousen og høre hans mening om problemet. Skousen mente ikke, at det kunne svare sig at få en specialist til at stille en diagnose, så han og Susanne blev enige om, at han solgte Susanne en ny. Det blev en Blomberg, samme mærke som vores vaskemaskine og tørretumbler.

Vi valgte Skousen, fordi vi oplevede en god behandling, da vi sidste år købte vaskemaskine og tørretumbler i hans butik.

Maskinen blev leveret i formiddags af to friske fynboer. De fjernede den gamle og installerede den nye, og det på mindre end et kvarter. Der var såmænd også tid til, at den ene montør kunne føre to telefonsamtaler, samtidig med at han skruede beslagene på.

Nu er maskinen fyldt, har vasket op og er tømt igen. Jeg følte det, som om den nye maskine tørrer tingene bedre end den gamle, og det gør jo nok ikke noget.

Generalforsamling og fortællingen om en Comtesse

I aften var det Støtteforeningen for Ormslev-Kolt Lokalhistoriske Samling, som afholdt generalforsamling. Jeg har for nylig meldt mig ind i foreningen - syntes jeg burde, da jeg et par gange har opsøgt arkivet for at få billeder og kort i forbindelse med Hasselengens 25 års jubilæum til sommer.

Efter en hurtig generalforsamling med regnskab og beretning og genvalg til alle poster i bestyrelsen, var der en kaffepause, og herefter fortalte den nuværende ejer af gården Jarlsminde, Einar Rud Pedersen, om gården og dens tidligere ejeres historie.

Historien startede med Comtesse Julie Wedel Jarlsberg, som Einar og fru Bente ikke har kunnet finde billeder af, og førte os frem til i dag, hvor Einar er tredie generation af den nuværende ejerfamilie. Einars farfar købte gården i 1940, hvor den var i forfald efter 10 dårlige år for landbruget.

Comtessen var der som nævnt ikke billeder af, men hendes mor, Cathrine Elisabeth Wedel Jarlsberg, født von Storm (1756-1802), har Einar et billede af - og hun skulle efter sigende have været så køn, at hun blev gift og fik sit første barn i 1772 som 15-årig. På det billede, som Einar viste, fremstod hun ganske rigtigt noget kønnere end på dette maleri.

En spændende historie om bønder, godsejere og selve Kong Frederik den 8., som havde et nært forhold til Comtessen - måske endda et meget nært forhold!

Historien om Cathrine fik mig til at tænke på historien om daværende Kronprins Konstantin af Grækenland, som så et billede af den danske Prinsesse Anne-Marie og tænkte: "Hende vil jeg ha'", rejste op og hilste på hende og hendes familie og derefter giftede sig med hende. Konstantin måtte dog vente, til Anne-Marie var fyldt 18, da hendes far - kongen - ikke vil efterkomme en ansøgning om et kongebrev.

Sømandens sidste rejse

Da jeg i sin tid sad i gaten på containerterminalen (1991-1996), var en af de truckførere, som kørte for os, Preben "Sømand". I sidste uge afgik Sømanden ved døden, kun 56 år gammel, efter et stykke tid med hjerteproblemer. Aldrig har jeg set så mange RIP'er på facebook.

Preben var en af de mest tjenstvillige på havnen - der kom aldrig et "Nej" eller et "Jeg ska' ha' pause" over hans læber. Og han kunne det hele: truck, terminaltraktor, Bobcat, bulldozer, you name it. I fritiden var Preben biker og meget afholdt blandt sine kammerater.

Vi spurgte engang Preben, hvorfra tilnavnet Sømand kom, men han vidste det ikke selv. For, som han sagde: "Der er ikke mere sømand i mig, end der er hund i hundekiks". Hvis det skulle være avanceret, kaldte vi ham Sailor.

I dag blev Preben begravet/bisat fra kapellet på Vestre Kirkegård. Da kisten blev kørt fra kapellet, blev den - absolut ikke uventet - fulgt af omkring 100 motorcykler. I Århus havde man allieret sig med Politiet, så kortegen kunne køre gennem byen uden at genere andre trafikanter mere end højst nødvendigt. På motorvejen foregik det uden Politi. 

Jeg er overbevist om, at det heller ikke har været nødvendigt, gutterne har helt sikkert opført sig eksemplarisk. Jeg ved dog ikke, hvor Preben blev kørt hen.

Heine I. Christensen har givet mig lov til at bruge dette billede.

R.I.P. Sailor.

Foredrag med Preben Nibe

Igen et spændende foredrag hos Ældre Sagen i Viby - i dag med fhv. kriminalkommissær Preben Nibe, som fortalte om forskellige sager fra sine næsten 40 år i Politiet. Én enkelt sag ville han dog ikke fortælle om, da der allerede er sagt og skrevet meget om den - og måske også fordi det piner ham, at han trods 32 års efterforskning ikke har kunnet opklare sagen. Preben gik på pension i 1999.

Der var beretning om en bankrøver i blå habit og med sort paryk, en morder, som hørte stemmer, en morder, som begik et groft overfald og røveri for at skaffe penge til en tur til Livø, fru Petersen, som blev narret til indlæggelse samt flere andre spændende sager. Alle fortalt på en både spændende og underholdende måde.

Selv om Preben som nævnt ikke fortalte om Højbjerg-mordet i 1967, ville han dog gerne svare på spørgsmål om det, og som svar på mit spørgsmål fortalte han, at han nu ikke længere går en tur rundt om huset på Hestehavevej hvert år på årsdagen for mordet. Men han tænker stadig meget på sagen.

Susanne var med i dag, og efter foredraget inviterede hun på frokost på Asia Restaurant.

Farvel biler

Klokken otte var Lauritz.com's vognmand her for at hente ialt 13 kasser med modelbiler.

Ja - jeg har besluttet mig til at lade dem gå på auktion og venter nu spændt på, hvor meget de kan indbringe. De har nu stået næsten 13 år i skuret, men alligevel bliver det et savn. Jeg har gemt nogle få, som jeg synes siger mig noget specielt, og så er der en kasse med hjemmebyggede Falck køretøjer og reservedele, som jeg ikke forventer kan finde købere hos Lauritz, så dem forsøger jeg at sælge ad andre kanaler.

Til fødselsdag hos Mia

Mia fyldte 30 i februar, og nu har hun taget mod til sig og holdt fødselsdag. Det blev holdt i fælleshuset på Hasselhøj, og der var indbudt omkring 40 gæster, heraf en del børn.

Mia bød på lækker med med forskellige fiskeretter, oksekød, frikadeller, kartofler og masser af salat. Til dessert is, frugt og slik.

Til at pakke gaver ud fik Mia hjælp af Elias, som valgte den første gave til udpakning. Det var helt tilfældigt den fra ham selv - en pude, som han har lavet sammen med sin farmor.

Vi var hjemme ved 17-tiden, trætte og mætte.

Nu er jeg snart på fuld tid

Mit buskort udløber i bunden af denne måned, og derfor besluttede jeg i morges at rejse til Aarhus og få det fornyet. Vejret var flot, men koldt; det passede fint til en bytur. Jeg valgte at ændre kortet, så det nu gælder fuld tid - prisforskellien er sølle 55 kroner om måneden, så ved bare to kontantbilletter er de tjent ind. Og endnu mere, såfremt jeg skulle glemme at købe kontantbillet, når jeg nu stort set har vænnet mig til blot at kunne slå r.... i sædet og ikke tænke på betaling.

Vejret var flot, og trods det tidlige tidspunkt var der mange mennesker i byen.

Blæsten havde nu lidt magt, men alligevel var der nogle, der valgte at tage de korte skørter og tynde strømper på.

Ikke længe efter at jeg var kommet hjem, satte det ind med regn og hagl.

Torvedag

Det er meget længe siden, at jeg sidst har været på grønttorvet på Ingerslevs Boulevard. I dag skulle være dagen - vejret var flot, selv om Facebook i morges rådede mig til at blive indendørs, da der ville komme regn. Den regn så jeg nu ikke noget til.

På vej til bussen, bemærkede jeg, at der var nogle ved at flytte ind i en bolig i Gruppe 1.

Jeg havde fået lyst til en røget makrel, og vi havde aftalt, at jeg skulle købe ind til at lave salat til aften. Makrellen købte jeg hos fiskehandleren, men så blev det heller ikke til mere. Min sædvanlige grønsagspusher "Det Lille Gartneri" fra Ormslev, Carsten og Lone, er åbenbart gået på pension. Der plejede jeg at handle, og der var den fordel, at de tog dankort. Det er der vist ikke andre på torvet, der gør. Så efter at have forhørt mig et par steder, besluttede jeg at tage bussen til Viby og lade Føtex få min handel.

Efter indkøb i Føtex mødte jeg Svend, som var på vej til begravelse i Viby Kirke. Svend fortalte, at der er et lille grønttorv foran Viby Kirke om lørdagen, så det vil jeg da prøve en dag - og huske at hæve lidt kontanter forinden...

Vi fik makrellen til middag sammen med et par skiver rugbrød og en håndfuld radiser.

Der var rigeligt med salat, så da Susanne havde gemt til i morgen, gav hun nabo Karen resten, så nu har Karen også salat til i morgen.

Foredrag med Indianer-Stig

Ældre Sagen havde indbudt til et foredrag med eventyreren Stig Thornsohn, også kendt som Indianer-Stig. Jeg kender Stig sporadisk fra søfartsmuseet, hvor han er med i bestyrelsen, men dog ikke en hyppig gæst.

Stig har sammen med blandt andre Dynamit-Aage og Peter Panik forsket og dykket i mange vrag i både danske og udenlandske farvande. Han fortalte om nogle af vragene og de ting, man har fundet og taget med op - og de ting, som man stadig håber at kunne finde.

Mest kendt er Stig for sin deltagelse i hævningen i Kattegat af den tyske ubåd U534, som blev sænket af engelske flyvere den 5. maj 1945. Ubåden er i dag skilt ad i flere dele og udstillet i Birkenhead ved Liverpool.

Blandt mange ting fra ubåden er et kaffestel, som nu befinder sig hos Karsten Ree, som financierede hævningen af ubåden. Desuden kunne Stig fremvise en bådsmandsfløjte og den ene af to piber, som blev fundet i vraget, samt kaptajn Nollaus "hundetegn". Kaptajn Nollau var med sine 29 år den ældste om bord, de øvrige besætningsmedlemmer var alle mellem 18 og 22 år.

Et af de mere spektakulære fund i vraget var en samling filmruller med billeder, som ikke var fremkaldt. Et specielt laboratorium fik til opgave at fremkalde filmene, men desværre var kun et enkelt billede brugbart. Og hvad det forestiller, kan der kun gisnes om. 

Der blev gættet på et lig eller et foster, men et foster i en ubåd med en besætning på 52 mænd?

Stig har for National Geographic lavet en film om vraget. Som et indslag i denne film, var det lykkedes at indbyde både overlevende besætningsmedlemmer fra U534 samt besætningsmedlemmer fra det fly, som sænkede ubåden. Det foregik på Anholt, hvor man så autentiske billeder fra sænkningen.

Det næste projekt bliver hævningen af den tyske ubåd U2359, som ligger mellem Læsø og Sverige.

Det var kort sagt et uhyre spændende foredrag, der gav appetit på mere. I øjeblikket arbejder Stig sammen med et TV-hold på en serie på seks udsendelser, som vises på DR1 fra juni.

Efter foredraget mødtes jeg med Susanne. Vi spiste frokost hos Asia Restaurant og købte derefter ind i Føtex.

NYT 19/6 2017: Udsendelserne "Havbundens Hemmeligheder" er flyttet til august. Første udsendelse vises på DR1 torsdag den 24. august klokken 2030, derefter de følgende fem tirsdage.

Besøg hos TV2 Østjylland

Den lokale traveklub Lunterne havde inviteret mig med på et besøg hos TV2 Østjylland i aften. Det blev en spændende oplevelse, som startede med en kort introduktion og en lille film, der fortalte om dagligdagen på stationen. Mens vi nød kaffe og kage, så vi dagens nyhedsudsendelse.

Da udsendelsen var slut, hilste vi på aftenens vært, Åse Andersson, som villigt svarede på vore eller mindre seriøse spørgsmål.

Journalisteleven Anne Sofie Østergaard og fotografen Tue Frisk Petersen fortalte om stationen og viste os rundt. Vi startede i garagerne, hvor vi fik demonstreret et af de nye kameraer, og John fik mulighed for at holde et. Det vejer cirka 14 kilo, og det var godt, at han ikke tabte det, for jeg tvivler på, at han har 400.000 kroner på bankbogen til et nyt kamera.

Vi så stort set hele huset, og vi fik æren af at være de første gæster, som har set det nye nyhedsstudie, som er under opbygning og forventes klar i løbet af april.

Det nuværende nyhedsstudie virker meget lille i sammenligning med det nye, som indrettes i det studie, hvor Nick Horup tidligere har huseret med sit fodboldprogram.

Sidste stop var et redigeringsrum, hvor fotograf og journalist sammen redigerer og sammensætter det eller de indslag, som de har lavet i dagens løb.

Et spændende besøg. Tak til Lunterne for invitationen.

Se alle mine billeder i dette Flickr-album

Hvor har hun været hele mit liv?

Forleden havde en af mine Facebook-venner, en tidligere udrykningsleder hos Falck, lavet et link til YouTube - en sang med svenske Anna-Lena Löfgren "Lyckliga Gatan" fra 1967. Det er sjældent, at jeg åbner sådanne links - jeg mener: man har hver sin musiksmag, og hvad mine FB-venner gider høre, er ikke nødvendigvis det, som jeg gider høre.

Af en eller anden grund åbnede jeg linket og lyttede til nummeret, og det fortrød jeg ikke. Jeg må indrømme, at solistens navn ikke umiddelbart sagde mig noget, men da jeg hørte sangen!

Det undrer mig, at jeg ikke tidligere har været opmærksom på denne sangerinde. Efter at hørt denne sang et par gange, hørte jeg noget af det andet, som ligger med hende på "Tuben". En del af det er samme genre som denne melodi, men der er også mere poppede numre. Der er også en del numre, hvor hun synger på tysk, blandt andet denne sang.

Jeg var helt væk.

Hør selv på dette link

Endnu et håndboldbarn

Så er mindstemand Marius i Viborg også kommet i det grønne tøj.

Her er det lige før han scorer efter at have løbet en megahurtig contra.

Huuuuuuuuuuuu Huuuuuuuuuuuu

Mens jeg som barn boede på Skovvejen, tæt på havnen, hørte jeg ofte tågesirenen. Når tågen havde sænket sig over bugten, blev sirenen startet og tudede med to hæse toner for hver 30 sekunder. Den kunne ikke kun høres ved havnen, men over hele byen og ud til forstæderne. I slutningen af 90erne blev sirenen nedtaget, da der ikke længere var brug for den. Skibenes navigationsudstyr som f.eks. GPS havde gjort den overflødig.

TV2 Østjylland fortalte i aften om sirenen - det skete som et led i en serie om lyde. Lidt ad omveje har man fundet frem til sirenen, som nu befinder sig om bord i Aarhus Søfarts Museum. Der så jeg den, da jeg besøgte museet for tre uger siden.

Sirenen virker ikke, men planen er at sætte et par af de frivillige til at få lyd på den igen, og så kan man måske igen opleve Huuuuuuuuuu Huuuuuuuuuuu på havnen.

Se indslaget her