Mit buskort udløber i bunden af denne måned, og derfor besluttede jeg i morges at rejse til Aarhus og få det fornyet. Vejret var flot, men koldt; det passede fint til en bytur. Jeg valgte at ændre kortet, så det nu gælder fuld tid - prisforskellien er sølle 55 kroner om måneden, så ved bare to kontantbilletter er de tjent ind. Og endnu mere, såfremt jeg skulle glemme at købe kontantbillet, når jeg nu stort set har vænnet mig til blot at kunne slå r.... i sædet og ikke tænke på betaling.
Vejret var flot, og trods det tidlige tidspunkt var der mange mennesker i byen.
Blæsten havde nu lidt magt, men alligevel var der nogle, der valgte at tage de korte skørter og tynde strømper på.
Ikke længe efter at jeg var kommet hjem, satte det ind med regn og hagl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar